Hvordan bliver man astronaut?
Flyvende akademikere med stærk motivation og gode samarbejdsevner – sådan kan ESA’s astronauter beskrives med få ord. De er udvalgt blandt mange tusinde til at repræsentere Europa i rummet
Den, som vælges til ESA-astronaut, har virkelig skilt sig ud. Senest ESA efterlyste kandidater, søgte 22.000 håbefulde europæiske kvinder og mænd. Men der findes kun ca. ti ESA-astronauter. En af dem er den svenske fysiker Christer Fuglesang. Professor i astrofysik Kerstin Fredga var direktør for den svenske rumstyrelse, da Fuglesang ansøgte:
"Vi annoncerede og udvalgte fem kandidater. Det var ESA, som valgte Christer blandt de fem. Men vi gjorde selv den indledende udvælgelse, fordi vi i Sverige har bedre muligheder for at bedømme svenske kvalifikationer og se, om der skulle være useriøse ansøgninger iblandt", siger Kerstin Fredga.
Men hvem har egentlig mulighed for at blive astronaut? Ja, ESA’s rumfarere kan groft sagt deles ind i to kategorier: flyvebaggrund og forskerbaggrund. Ca. halvdelen er tidligere piloter. Den anden halvdel har akademisk baggrund, typisk inden for fysik, men også for eksempel medicin.
"Christer Fuglesang er ph.d. i eksperimentel partikelfysik ved Stockholms Universitet og har været lektor siden 1991", fortæller Kerstin Fredga.
"Det er vigtigt, at der findes astronauter med en videnskabelig baggrund. Den videnskabelige tilgang er værdifuld i rumsammenhæng for eksempel med henblik på at udvikle, fortolke og reparere eksperimenterne ombord på ISS".
De personlige egenskaber er også vigtige for den, som ønsker at blive astronaut. Man må ikke være højere end 1,90 og ikke mindre end 1,53. Det er dikteret af hensynet til at passe i rumkapslerne og rumdragterne. Man skal også være sund og rask samt i god kondition. Desuden skal man være i god mental form. Det indebærer for eksempel høj evne til koncentration, stærk motivation, fleksibilitet, team spirit, lav aggressivitet og følelsesmæssig stabilitet.
"Navnlig den psykiske stabilitet er vigtig. Den er sværere at måle end de fysiske krav, men den viser sig under interviewene", kommenterer Kerstin Fredga.
Når en astronaut er optaget i det europæiske astronautkorps, begynder træningen. Ventetiden på den første mission i rummet kan blive lang – for eksempel har Christer Fuglesang ventet i 14 år på sin.
Astronauterne træner både deres fysiske og psykiske formåen. De lærer sig nye færdigheder, samtidig med at de holder deres oprindelige fag ved lige – for eksempel ved at deltage i forskning. De er også en slags ambassadører for rumfarten. De rejser rundt i verden og forelæser og svarer på spørgsmål.
"Christer Fuglesang har været en fantastisk ambassadør både for rumfarten og for Sverige. Han er altid professionel og venlig", siger Kerstin Fredga.
Der er ikke fastsat nogen dato for ESA's næste opslag af stillinger som astronaut. Men den interesserede bør holde øjne og ører åbne. På et eller andet tidspunkt bliver ESA nødt til at søge nye astronauter. I ventetiden gælder det bare om at dygtiggøre sig og håbe på, at kvalifikationerne vil kunne stå sig i den hårde konkurrence.
