I kredsløb om planeten med ringene

1 juli 2004

ESA PR 36-2004. Efter syv års rejse gennem Solsystemet lykkedes det i aftes for rumfartøjet Cassini-Huygens at komme i kredsløb omkring Saturn. Cassini fartøjet er nu klar til at begynde sin fireårige udforskning af planeten og dens måner, mens Huygens sonden gøres klar til den næste store milepæl: missionen at skulle sendes mod den største måne Titan i december. Cassini-Huygens er en fælles mission mellem amerikanske NASA, europæiske ESA og den italienske rumfartsorganisation ASI.

“Dette er rumsamarbejde, når det er bedst”, sagde ESAs videnskabelige direktør, professor David Southwood, efter bekræftelsen af, at kredsløbet var en realitet. “Få planetare missioner i det ydre rum har involveret så store forhåbninger for så stor en gruppe videnskabsfolk og rumentusiaster i hele verden. Tillykke til holdene, der gjorde dette muligt, og til alle deltagerne i programmet, som får meget at lave i de kommende år”.

Manøvren, der bragte Cassini i kredsløb om Saturn, var den mest kritiske på rumfartøjets rejse. Var manøvren mislykket, ville rumfartøjet bare være fløjet forbi Saturn og være gået tabt i det ydre Solsystem.

Cassini-Huygens blev opsendt fra Cape Canaveral, Florida, den 15. oktober 1997, på en Titan 4B/Centaur. For at nå Saturn skulle det udføre en række manøvrer omkring Venus (april 1998 og juni 1999), Jorden (august 1999) og Jupiter (december 2000).

I aftes nærmede Cassini-Huygens sig så Saturn fra undersiden af ringplanet. Med sin primære (high-gain) antenne som skjold for at beskytte den sårbare kapsel imod støvnedslag krydsede det først gennem ringplanet kl. 02:03 UT, omkring 158.500 kilometer fra Saturns centrum, i mellemrummet mellem F-ringen og G-ringen. Omkring 25 minutter senere kl. 02:36 UT, affyrede sonden en af sine to hovedmotorer i en 96-minutters brænding for at komme ind i kredsløbsbanen. Signalet, der bekræftede denne tænding, var 84 minutter om at nå Jorden ca. 1500 millioner kilometer fra Saturn.

Brændingen gik gnidningsløst og sænkede Cassini-Huygens relative hastighed mod Saturn, mens sonden passerede kun 19.000 kilometer fra planetens yderste skyer. Efter afslutningen på brændingen blev sonden først tippet mod Jorden for at bekræfte indsættelsen i kredsløbet og derefter mod Saturns ringe for at tage nogle nærbilleder, mens den fløj henover dem i kun nogle få tusinde kilometers afstand. Det var en enestående lejlighed til at forsøge at skelne enkelte komponenter af ringene, da Cassini ikke får mulighed for at komme så tæt på igen. Fartøjets instrumenter benyttede også denne nærhed til planeten til at foretage en tilbundsgående undersøgelse af atmosfæren og miljøet.

Endnu en krydsning gennem ringplanet fandt sted kl. 05:50 UT.

Sonden er i perfekt tilstand til at begynde sin tur i Saturns system med mindst 76 omløb om planeten med ringene og 52 gange nærkontakt med syv af dens 31 kendte måner. Denne tur begyndte faktisk inden indsættelsen i kredsløbet, da den fløj tæt på den ottende måne, Phoebe, den 11. juni. Det primære mål for Cassini-Huygens er den største af disse måner, Titan, som den flyver forbi første gang i en højde af 1200 kilometer den 26. oktober.

I løbet af de næste måneder vil ESAs videnskabsmænd forberede sig på gennemførelsen af deres største bidrag til missionen, Huygens sonden, som bliver frigjort den 25. december for at gå i kredsløb om Titan i januar 2005. Den er bygget til ESA i et industrielt samarbejde ledet af Alcatel Space, og den 320 kg tunge sonde medfører seks videnskabelige instrumenter til analyse og bestemmelse af atmosfæren og dynamikken omkring nedturen til overfladen. Hvis sonden overlever nedslaget på overfladen, vil den ligeledes analysere de fysiske egenskaber i miljøet efter landingen.

Titan, som faktisk er større end Merkur, har en tåget, brintfyldt atmosfære, der indeholder kulholdige bestanddele. Det kemiske miljø på Titan menes at ligne Jordens miljø før livets opståen, selv om det er koldere (-180°C) og mangler flydende vand. Resultaterne fra Huygens kombineret med de samlede observationer fra gentagne overflyvninger af Titan med Cassini fartøjet, forventes at hjælpe med til forståelsen af udviklingen af Jordens tidlige atmosfære og give nogle ledetråde om de mekanismer, der førte til starten på liv på vores planet.

Cassini fartøjet, den største og mest komplicerede sonde der nogensinde er sendt ud i det ydre rum, medfører 12 videnskabelige instrumenter udviklet af amerikanske og internationale team til at foretage tilbundsgående studier af Titan, ismånerne, ringsystemet og det magnetosfæriske miljø. To af fartøjets instrumenter kommer fra Europa.

“Der er gået mere end 20 år, siden Pioneer 11 og Voyager-fartøjerne gav os de første glimt af Saturn, da de fløj gennem dette komplekse system på ganske få dage”, forklarede Dr Southwood, der også er den primære forsker i forbindelse med Cassinis magnetometer. “Denne gang er vi her for at blive, observere og udforske. Og med Huygens går vi endnu længere ned og endnu videre. Vi vover ikke blot springet ind en atmosfære langt fra Jorden, vi rejser også millioner af år tilbage til vores egen fortid for at udforske en af Universets bedst bevarede hemmeligheder: livets oprindelse.”

Cassini-Huygens mission er et samarbejde mellem NASA, ESA og ASI, det italienske rumagentur. Jet Propulsion Laboratory (JPL), en division af California Institute of Technology i Pasadena, leder missionen for NASAs Office of Space Science i Washington.

For yderligere oplysninger kontaktes:

ESA Media Relations Division
Tlf.: +33(0)1.53.69.7155
Fax: +33(0)1.53.69.7690

Copyright 2000 - 2014 © European Space Agency. All rights reserved.