Information om rumfærgen Columbia

The space shuttle Columbia
Opsendelsen af Columbia 16. januar i år
3 februar 2003

Ca. kl. 15.00 dansk tid lørdag d. 1. februar 2003 gik rumfærgen Columbia tabt, og syv astronauter fra den amerikanske rumfartsorganisation NASA mistede livet.

De var Rick Husband (Mission Commander), William McCool (Pilot), Michael Anderson (Payload Commander), Kalpana Chawla (Mission Specialist), Laurel Clark (Mission Specialist), David Brown (Mission Specialist) samt den israelske astronaut Ilan Ramon (Payload Specialist).

På vegne af den europæiske rumfartsorganisation ESA har generaldirektør Antonio Rodotà og lederen af det europæiske program for bemandede rumflyvninger Joerg Feustel-Buechl kondoleret NASAs ledelse og gennem dem, også de omkomne astronauters efterladte.

Fakta om missionen

Rumfærgen Columbia blev opsendt 16. januar 2003 og skulle gennemføre en 16 dage lang videnskabelig mission kaldet STS 107. Rumfærgen medbragte et videnskabeligt modul, Spacehab, med en lang række eksperimenter. Der var tale om en selvstændig flyvning, som ikke indebar noget besøg eller anden kontakt med den internationale rumstation ISS. Columbias flyvning foregik i 274 km højde.

Landingsscenariet for en rumfærge indledes ca. en time før den forventede landing. På dette tidspunkt er rumfærgen ca. 8.000 km fra landingstedet ved Kennedy Space Center i Florida, USA. På dette tidspunkt flyver rumfærgen i 170 km's højde med en fart på ca. 28.000 km/t. Rumfærgens orientering justeres og hjælpemotorer, som skal kontrollere landingsforløbet, startes. Ca. 5 minutter senere, i ca. 120 km's højde, trænger rumfærgen ind i den øvre atmosfære. Lidt senere, i tidsrummet hvor fartøjet bevæger sig fra 81 til 49 km's højde, indtræffer der et udfald i radiokommunikationen. Denne fase, som varer ca. 16 minutter, er helt normal, og skyldes at der dannes et lag af ioniserede partikler omkring fartøjet.

Hele landingsforløbet kan enten flyves automatisk eller under pilotens kontrol.

Columbias landingsfase 1. februar 2003 forløb ikke som planlagt. Ca. kl. 15.00 dansk tid gik kontakten med rumfærgen tabt. Fartøjet var på det tidspunkt over Texas med omkring 15 minutters flyvetid tilbage og en fart på 18 gange lydens hastighed. Det havde en højde på 63 km og var ca. 1.400 km fra landingsstedet.

Videooptagelser viser, at fartøjet følger en konstant bane, mens det tilsyneladende gradvist falder fra hinanden. Vragdele er fundet over et stort område af det østlige Texas og Louisiana. Delene bliver nu indsamlet.

NASA-chef Sean O'Keefe har etableret en havarikommission, som skal udføre en uafhængig undersøgelse af begivenhederne, som førte til det tragiske tab af de syv astronauter ombord på rumfærgen Columbia. Lederen af rumfærge-programmet, Ron Dittemore, har omtalt muligheden for, at der kan have indtruffet en beskadigelse af Columbias vinge under opsendelsen, men også sagt, at det endnu er uvist, om dette kan have haft en forbindelse med ulykken. Alle data bliver beskyttet og vil blive analyseret sammen med de indsamlede vragdele for at fastslå årsagerne til ulykken.

I mellemtiden er flåden af rumfærger stillet i bero. Blandt en række andre missioner er også den flyvning, der har den svenske ESA-astronaut Christer Fuglesang som deltager, og som er planlagt til juli 2003 ombord på rumfærgen Atlantis, under fornyet overvejelse.

Den Internationale Rumstation (ISS)

Der er i øjeblikket tre besætningsmedlemmer på Den Internationale Rumstation (ISS). De er Commander Kenneth Bowersox, NASA, Flight Engineer Nikolaj Budarin, den russiske rumfartsorganisation RSA samt Flight Engineer Donald Pettit, NASA. De blev opsendt 24. november 2002 ombord på STS 113 (rumfærgen Endeavour). Deres tilbagevenden til Jorden var planlagt til midten af marts 2003 med rumfærgen Atlantis.

Et russisk Progress-fartøj (9P) forlod som planlagt rumstationen 1. februar, og en Sojuz-flyvning med et ubemandet Progress-fartøj (10P) blev opsendt 2. februar. Dette ubemandede fartøj skal bringe mad, brændstof og øvrige forsyninger op til rumstationen.

Der er tilstrækkeligt med forsyninger på ISS til adskillige måneders aktivitet. Det russiske fartøj Sojuz 5S er i kredsløb som en redningsbåd for ISS' besætning. Fartøjet er planlagt til at holde sig standby indtil mindst maj 2003.

Den russiske rumfartsorganisation og NASA kortlægger nu de nødvendige forsyninger for ISS for de kommende måneder og vil derefter nyvurdere de kommende flyvninger med henholdsvis Progress (11P, planlagt til juni 2003) og Sojuz (6S, planlagt til april 2003).

Den næste udveksling af besætningsmedlemmer var planlagt til marts med rumfærgen Atlantis. Den næste Sojuz-flyvning, planlagt til 26. april 2003 med blandt andre den spanske ESA-astronaut Pedro Duque ombord, er planlagt som en taxa-flyvning (det vil sige, at der ikke udveksles besætningsmedlemmer). Denne flyvning er nu også under nyvurdering, men såvel Pedro Duque som den hollandske ESA-astronaut André Kuipers (planlagt til at deltage i en flyvning med Sojuz 7S i oktober 2003) fortsætter deres træningsprogrammer.

Den næste serie af rumfærge-missioner til ISS var planlagt med henblik på især udbygning af rumstationens solpaneler. Columbia-tragediens konsekvenser for disse flyvninger vil blive vurderet i løbet af de kommende uger.

ESAs eksperimenter ombord på Columbia

Den forulykkede rumfærge medbragte det videnskabelige modul Spacehab, som blandt andet havde syv instrumenter udviklet af ESA ombord. De syv europæiske instrumenter vejede tilsammen 600 kg og repræsenterede ca. 25 procent af missionens videnskabelige indhold.

Alle instrumenterne virkede fuldt tilfredsstillende under den 16 dage lange flyvning. For fire af instrumenterne vil der imidlertid ikke komme nogle videnskabelige resultater ud af flyvningen. Det drejer sig om:

- Advanced Protein Crystallisation Facility (APCF) med i alt 38 containere med eksperimenter. Data fra eksperimenterne blev optaget digitalt ombord på rumfærgen. Båndene med de digitale data er tabt.

- Biobox omfattede fire eksperimenter. Der er transmitteret data til Jorden, som viser, at Biobox virkede perfekt, men da de biologiske prøver ombord på stationen er tabt, er det ikke muligt at få resultater ud af eksperimenterne.

- Biopack omfattede otte eksperimenter. Også her var de mulige resultater knyttet til biologiske prøver ombord, som nu er tabte.

- European Research in Space and Terrestrial Osteoporosis (ERISTO) omfattede to eksperimenter med 12 prøver bestående af menneskelige knogleceller (osteoporose betyder knogleskørhed). Også her var den videnskabelige værdi indeholdt i selve prøverne og dermed tabt.

For de sidste af tre videnskabelige instrumenter er alle data transmitteret til Jorden og dermed tilgængelige for videre videnskabelig udnyttelse:

- Com2Plex var knyttet til tre teknologiske eksperimenter vedrørende nye designs af varmerør. De foreløbige analyser af data fra eksperimenterne tyder på, at evnen til at lede varme er klart forbedret i de nye designs. Mere detaljerede studier af de modtagne data bliver nu indledt.

- Facility for Adsorption and Surface Tension (FAST) gennemførte tre eksperimenter under flyvningen. Alle informationer - som dels består af videooptagelser, dels af digitale data - er til rådighed for tre grupper af forskere, som er tilknyttet hvert sit eksperiment.

- Advanced Respiratory Monitoring System (ARMS) var tilknyttet syv eksperimenter ombord på rumfærgen og et på Jorden. De vedrørte blandt andet forskelle i hjertefunktionen mellem henholdsvis vægtløs tilstand og almindeligt tryk (læs også artiklen "Astronauter med i danske forsøg", klik på linket ude til højre). Alle data fra før og under flyvningen er tilgængelige for forskerne.

For yderligere oplysninger:

ESA Media Relations Service

Telefon: +33 1 53 69 77 13

Fax: +33 1 53 69 76 90

Copyright 2000 - 2014 © European Space Agency. All rights reserved.