Kæmpe udbrud fra sjældent himmellegeme

Illustration af en magnetstjerne.
17 juni 2009

ESA’s fartøjer Integral og XMM-Newton, der blandt andet kan studere røntgenstråling, har leveret et detaljeret portræt af stråling udsendt fra en såkaldt magnet-stjerne – en sjælden type himmellegeme.

Efter flere tusinde års rejse gennem rummet er stråling, som afslører tilstedeværelsen af en såkaldt magnetstjerne, nået frem til os. Det er lykkedes to af den europæiske rumfartsorganisation ESA’s observatorier i rummet, Integral og XMM-Newton, at stille ind på strålingen og levere ny information om denne sjældne type himmellegeme. Der findes blot 15 kendte magnetstjerner i hele vores galakse, Mælkevejen.

Magnetstjerner har et magnetfelt, der er 10 milliarder gange stærkere end Jordens. Styrken kan illustreres ved, at hvis man forestiller sig en magnetstjerne anbragt halvvejs mellem Jorden og Månen, ville al information lagret på vores kreditkort blive ødelagt.

Det sker, at det stærke magnetfelt trækker stof fra stjernen ud i rummet i begivenheder, der minder om vulkanudbrud. Det kan igen føre til, at magnetfeltet forandres på en måde, så endnu mere energi slynges ud i rummet.

22. august 2008 nåede røntgenstrålingen fra et sådant udbrud frem til Jorden. I første omgang blev den internationale satellit Swift, der administreres af amerikanske NASA, stillet ind på stedet, hvor udbruddet kom fra. 12 timer senere stillede ESA’s røntgenobservatorium XMM-Newton ind på positionen.

Senere kom også Integral til, og fem dage efter det store udbrud kunne observatoriet detektere særdeles kraftig røntgenstråling – så kraftig, at den lå uden for det interval, som XMM-Newtons instrumenter er i stand til at opfange. Det er første gang, denne form for stråling opdages. Strålingen med meget høj energi varede ti dage. Forskerne mener, at den stammer fra omstillingen af stjernens magnetfelt.

Dermed var magnetstjernen SGR 0501+4516 dog ikke færdig med at afgive stråling. Gennem de følgende fire måneder blev der registreret hundredvis af mindre udbrud.

Stjernen befinder sig ca. 15.000 lysår borte. Selvom strålingen har rejst flere tusinde år gennem rummet, er den så stærk, at den har omtrent samme energi som et udbrud fra Solen.

I 2010 vil astronomerne igen få tid på XMM-Newton til at observere magnetstjernen. Håbet er at blive klogere på, hvordan disse sjældne himmellegemer er opstået.

Copyright 2000 - 2014 © European Space Agency. All rights reserved.