ESA title
Den norske Svalsat station er blandt de, GENSO-projektet kan trække på.
Agency

Kald til europæiske studerende

03/12/2008 197 views 0 likes
ESA / Space in Member States / Denmark

ESA's uddannelseskontor efterlyser studerende, der har lyst til at deltage i internationale rumfartsprojekter. Men søg hurtigt. Deadline er 12 december.

GENSO – Global Education Network for Satellite Operations - er en software standard, der giver alle jordstationer i netværket mulighed for at kommunikere med rumfartøjer og dele data med kontrolteknikere over internet. Dette giver en næsten global dækning for alle opsendte studentersatellitter, hvilket øger udbyttet af missionerne og mulighederne for at sende kommandoer til fartøjerne.

I den engelsksprogede artikel ”GENSO – Call for Proposals for new students or teams” (klik på linket ude til højre) ligger der en fuldstændig liste over alle de delprojekter, som interesserede kan søge om deltagelse i.

Interesserede kan tilmelde sig på genso@esa.int og skal oplyse følgende:

Motivering for at søge GENSO. Jeres forståelse af opgaven og hvordan I har tænkt jer at udføre den. Hvor meget tid I har til rådighed til projektet. Hvorvidt I vil modtage studiepoint for jeres arbejde med projektet og i så fald et godkendelsesbrev fra en underviser eller vejleder fra jeres uddannelsesinstitution. Et CV.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til samme email.

Projekterne vil blive tildelt plads efter først-til-mølle princippet. Når et projekt er blevet godkendt, vil dette fremgå af hjemmesiden. Fristen for ansøgning er den 12. december 2008. Efter dette vil de projekter, der stadig er ledige pladser til, eller fremtidige muligheder blive opslået på GENSO- projektets hjemmeside.

Related Links