Klar til jagt på jordlignende planeter

Det lille fald i intensiteten af stjernens lys, som planetens passage skaber, er nok til at afsløre den.
3 november 2006

Antallet af kendte planeter, der kredser omkring andre stjerner end Solen, vil blive kraftigt forøget takket være et nyt europæisk rumteleskop

Gennem det sidste årti er der opdaget over 200 planeter i kredsløb omkring andre stjerner end Solen. Det tal vil blive markant forøget samtidig med, at man især vil finde flere faste planeter – altså planeter, som har en lighed med Jorden. Langt hovedparten af de hidtidige fund er såkaldte gas-planeter lige som Jupiter.

Forventningerne er store til rumteleskopet COROT (Convection Rotation and planetary Transits), der er klar til opsendelse i december 2006. Projektet ledes af den franske rumfartsorganisation CNES, mens den europæiske rumfartsorganisation ESA er partner. Andre partnere er Østrig, Spanien, Tyskland, Belgien og Brasilien.

Planeter i andre solsystemer kaldes også exo-planeter. Den første af slagsen, 51 Pegasi b, blev fundet i 1995. Siden er der fundet over 200 flere. Langt de fleste er såkaldt ”varme Jupiter-planeter”. Det vil sige gigantiske gas-planeter, som er i kredsløb tæt ved deres moder-stjerne. Årsagen til, at man især har fundet denne type planeter er, at deres store størrelse plus tæthed til stjernen betyder, at de dæmper stjernens lys ganske meget, når de passerer hen forbi stjernen. Det giver et fald i stjernens lys, som det har været muligt at detektere fra observatorier på Jorden.

COROT vil benytte sig af samme metode, men instrumentet ombord er så fintfølende, at et fald på blot 1:100.000 i intensiteten af en stjernes lys kan registreres. Det betyder, at ikke kun store gas-planeter, men også mindre, faste planeter kan afsløres.

”COROT vil skabe den første kortlægning af jordlignende planeter”, siger ESA’s Malcolm Fridlund, der er videnskabelig medarbejder i projektet.

Rumteleskopet vil formentligt blive i stand til at afsløre faste planeter, der blot er nogle få gange større end Jorden – måske endnu mindre.

Chancerne for opdagelse vil være størst, hvis planeternes ”år” – den tid det tager dem at nå en omgang rundt om deres stjerne – er mindre end 50 dage. Det betyder, at de helst skal befinde sig endnu tættere på stjernen, end Merkur er på Solen. Det kan igen oversættes til, at betingelserne for liv vil være ekstremt dårlige. Skulle det imidlertid lykkes at finde planeter, der er i kredsløb om en stjerne af typen rød dværg, er det muligt, at afstanden vil være akkurat rigtig til at skabe betingelser for tilstedeværelse af vand.

Rumteleskopet bliver assisteret af ESA’s jordstation på Tenerife. Teleskoper her skal hjælpe med at korrigere for mulige fejlkilder. Det kunne jo tænkes, at et ganske svagt fald i lyset fra en stjerne ikke skyldes passagen af en planet, men andre begivenheder i dette område af himlen.

Opsendelsen af COROT åbner for et nyt kapitel i jagten på exo-planeter, siger Sergio Volonte, leder af ESA’s Science Planning and Community Coordination Office:

”ESA har længe arbejdet for at opdage jordlignende planeter omkring andre stjerner end Solen. COROT er et vigtigt første skridt i den retning, og teleskopet vil bane vej for ESA’s flagskib på feltet, missionen Darwin, som bliver designet til dels at finde planeter, som ligner Jorden, dels at undersøge dem og deres atmosfære for tegn på liv”.

Copyright 2000 - 2014 © European Space Agency. All rights reserved.