Køreplan for jagt på jord-lignende planeter

Artist's view of a rocky, Earth-like exoplanet
Illustration af, hvordan en jord-lignende planet kunne tage sig ud.
6 juni 2008

ESA er netop gået i gang med at udvikle en køreplan for jagten på fjerne planeter, der ligner Jorden. Det skal ske ved at søge efter planeter med fast skorpe omkring andre stjerner. Det er nu et af de vigtigste videnskabelige mål i ESA's program Cosmic Vision.

ESA har oprettet et hold, der skal lave køreplanen for jagten på Exo-planeter, som er rumfartsjargonens udtryk for planeter i andre solsystemer end vores.

”Søgen efter exo-planeter bliver drevet af ét stort mål: At finde ud af, hvor mange beboelige planeter, der ligner Jorden, der er i vores galakse. Dette kræver en tredelt plan; allerførst må man gennem observationer finde ud af, hvad der eksisterer derude. Dernæst må teoretikere fortælle, hvad man kan forvente at finde. Til slut må teknikerne forklare hvilke instrumenter, der skal bruges for at finde disse planeter”, siger lederen af holdet Artie Hatzes, direktør for Thüringer Landessternwarte Tautenburg i Tyskland.

Formålet med køreplanen er at få disse forskellige grupper til at arbejde sammen for at nå målet og dermed kunne identificere milestenene på vejen til at finde andre planeter som Jorden. Ud over Artie Hatzes selv består holdet af ti andre europæiske eksperter på området.

I sidste ende ønsker man at skaffe et billede af en planet, der ligner Jorden, og foretage en spektroskopisk analyse af planetens atmosfære. En sådan analyse vil kunne fortælle os, om der findes ilt, ozon, kuldioxid eller vanddamp i atmosfæren og dermed, om der er ligheder med Jorden.

”Hvis man kan observere alle de rette bestanddele, der giver liv, kan vi sige: ”Ja, her har vi en tvilling til Jorden!””, siger Artie Hatzes.

I første omgang vil holdet bede forskermiljøet på området om at sende statusrapporter, der informerer om deres arbejde.

”Det vil give os mulighed for at tjekke, hvad der er blevet gjort på området indtil videre, de nuværende og fremtidige observationer, teorierne om de planeter der kan indeholde liv, og vigtigst af alt, hvordan feltets udvikling er. Det er et utrolig spændende område, som tiltrækker mange af de bedste forskere. Dette giver en innovativ forskning, der virkelig har accelereret. Vi ved nu, at der er en utrolig diversitet mellem planeternes systemer, der skal udforskes”, siger Artie Hatzes.

Hatzes forklarer videre, at han som forsker ønsker at vide, om vores solsystem er unikt:

"Når jeg kigger op, ser jeg tusinder af stjerner, og lige fra min skoletid har jeg fået at vide, at de er ligesom Solen. Så hvor mange af dem har planeter ligesom Jorden?”

Et andet formål med at studere exo-planeter er at teste vores teorier om, hvordan planeter bliver dannet.

”Man kan have en god teori om, hvordan Solsystemet er dannet, men den virkelige test er, om den også kan forklare exo-planeter. Ethvert nyt exo-planet-system der findes, er et nyt laboratorium, hvor man kan teste sine ideer”, siger lederen af ESA’s nye exo-planet hold.

Når man har fået alle oplysningerne, vil holdet samle det hele.

”Tidligt næste år vil vi have en konkret køreplan. Dette vil inkludere, hvad der videnskabeligt og teknologisk skal gøres de næste 5-10 år, og derefter de næste 20 år, for at opnå disse mål”, siger Artie Hatzes og tilføjer, at der desuden er det filosofiske aspekt:

”Er vi egentlig unikke? Det er formentlig derfor, forskningen er så populær. Alle stiller det samme spørgsmål: Er vi alene? Det eneste måde at besvare spørgsmålet er tage derud og lede”.

Copyright 2000 - 2014 © European Space Agency. All rights reserved.