Rosetta's seneste date var med asteroiden Steins i 2008.

På størstedelen af sin lange rejse ud mod rumhistoriens første stævnemøde med en komet befinder ESA’s fartøj Rosetta sig i dvale. Men i næste uge vågner fartøjet op til dåd. For første gang vil vi se, hvad asteroiden Lutetia egentlig er for en størrelse.

Bliv ikke narret af billedet. Der findes nemlig ingen fotografier af asteroiden Lutetia, så i den forstand er det en ”blind date”, som den europæiske rumfartsorganisation ESA’s fartøj Rosetta kommer ud på i næste uge. Billedet forestiller en anden asteroide, Steins, som Rosetta passerede i 2008.

Lutetia befinder sig i det såkaldte asteroide-bælte mellem Mars og Jupiter. Set fra teleskoper på Jorden er der blot tale om en lille lysende prik. Imidlertid forekommer der ganske små variationer i asteroidens lysstyrke. Det tyder for det første på, at der er tale om et roterende himmellegeme, og for det andet viser mønsteret, at Lutetia ikke er helt rund. Tidligere mente man, at asteroiden var omkring 95 kilometer i diameter og tæt på at være rund. Den nyeste vurdering siger, at diameteren er ca. 134 kilometer og formen temmelig langtrukken. Billederne, som Rosetta kommer til at tage ved mødet 10. juli, vil give os vished.

Endnu mere interessant, videnskabeligt set, bliver imidlertid de iagttagelser, som rumfartøjet ventes at gøre om sammensætningen af materiale i Lutetia. Mange forskere forventer, at asteroiden har haft sin nuværende form helt siden Solsystemet blev dannet for milliarder af år siden. I så fald vil den indeholde primitive kulstofforbindelser. Andre tror imidlertid, at der kan være metaller i overfladen. I så fald kan Lutetia være et fragment af den metalliske kerne af en større asteroide, som på et tidspunkt er blevet sprængt.

”Hvis Lutetia er en metallisk asteroide, har vi virkelig fået jackpot,” siger Rita Schulz, videnskabelig medarbejder på ESA-missionen.

Forskerne forventer, at Rosettas instrumenter får to timer, hvor de kan optage virkelige gode billeder under passagen. I alt vil rumfartøjet stå i direkte radiokontakt med kontrolcenteret på Jorden gennem 36 timer. Det vil gøre det muligt at finindstille rumfartøjets orientering og bane, så optagelser og dataindsamling kan blive bedst mulig.

Det overordnede mål med Rosettas mission er at møde kometen 67P Churyumov-Gerasimenko langt ude i Solsystemet og derefter følge den på dens færd ind mod Solen. Mødet vil finde sted i maj 2014.