Planck under monteringen forud for opsendelsen.

Satellitten Planck, der er planlagt til opsendelse torsdag d. 14. maj sammen med et andet europæisk rumfartøj, har dansk udviklet teknologi ombord. Planck skal måle stråling, der sladrer om tiden kort efter universets fødsel.

Spændingen stiger på den europæiske rumfartsorganisation ESA’s base i Kourou, Fransk Guyana, inden opsendelsen af to videnskabelige fartøjer. De to missioner, Planck og Herschel, skal sendes i kredsløb med samme Ariane 5 løfteraket – efter planen torsdag d. 14. maj 2009 kl. 15:12 dansk tid.

I det danske rumfartsmiljø samler interessen sig især om Planck, der har teknologi udviklet af DTU Space, Danmarks Tekniske Universitet, ombord.

Planck skal indfange den første stråling, der undslap fra det tidlige univers. I 1965 opdagede to amerikanske ingeniører den såkaldte kosmiske baggrundsstråling. Mens andre typer stråling udsendes af forskellige objekter, syntes denne stråling at komme ensartet fra alle retninger i universet. Forskerne er i dag stort set enige om, at den kosmiske baggrundsstråling er den første stråling, som undslap fra det tidlige univers, der var langt mere kompakt end det univers, vi kender i dag. Det skete – ifølge den fremherskende teori – ca. 300.000 år efter det ”Big Bang”, der satte gang i skabelsen af vores univers.

I 1992 lykkedes det den amerikanske satellit COBE (COsmic Background Explorer) at påvise, at der faktisk var ganske små variationer i baggrundsstrålingen, som altså alligevel ikke kom helt ensartet fra alle retninger. Man mener, at de små variationer skyldes, at stoffet i det tidlige univers ikke var helt ens fordelt.

DTU Space har udviklet spejlene til fartøjets teleskop.

”Planck skal måle ekstremt små temperaturforskelle i baggrundsstrålingen. Men det er præcist de minimale udsving, som har gjort hele forskellen og betyder, at vi sidder her 13,7 milliarder år senere og forsøger at forstå, hvor det hele kommer fra, og hvorfor universitet ser ud, som det gør,” siger seniorforsker Hans Ulrik Nørgaard-Nielsen i en pressemeddelelse fra DTU Space.

Planck skal kortlægge variationerne i den kosmiske baggrundsstråling med en nøjagtighed, der er langt større, end man hidtil har været i stand til at opnå. Strålingen har en temperatur på ca. 2,7 grader Kelvin – altså 2,7 grader over det absolutte nulpunkt (som er på ca. – 273 grader C). Plancks instrumenter skal være i stand til at opfange variationer i strålingen på helt ned til en mikro-Kelvin (altså en milliontedel grad).

Herschel skal observere nyfødte stjerner og galakser samt asteroider og skyer af støv og gas.

Tycho Brahe Planetarium i København markerer opsendelsen med et arrangement for pressen.