Kulstoffets kredsløb afgør klimaet
En ny tjeneste gør det muligt at følge med i, hvordan oceanerne omsætter det ekstra kulstof, som de får tilført via atmosfæren.
Jordens oceaner spiller en vigtig rolle i kulstofs cyklus. Derfor er det essentielt, at vi har en forståelse af den havbiologiske aktivitet. På den måde kan vi forudse, hvordan vores planet vil reagere overfor de ekstra 25.000 millioner ton kuldioxid, som menneskelige aktiviteter årligt leder ud i atmosfæren.
En ny tjeneste fra den europæiske rumfartsorganisation ESA’s projekt GlobColour gør det muligt at følge med i havenes biologi.
Havets farve afhænger meget af antallet af små havplanter, også kaldet phyto-plankton, i overfladen. Ligesom planter på land udnytter plankton kuldioxid fra luften til fotosyntese og udgør derved et af de vigtigste ”afløb” eller depoter om man vil for kulstof. Detektorer ombord på satellitter er i stand til at registrere mængden af plankton i de forskellige områder af havet.
ESA's GlobColour projekt har udnyttet i alt 55 terabytes med data fra tre instrumenter om bord på forskellige satellitter, nemlig MERIS på ESA's Envisat, MODIS på NASA's Aqua og SeaWiFS på GeoEye's Orbview-2. Resultatet er et 10-årigt datasæt, der dækker perioden frem til 2007.
Datasættet er tilgængeligt for offentligheden gennem GlobColour's hjemmeside. En ny side med navnet Hermes er tilgængelig og giver mulighed for at brugere kan vælge tidsperiode, sted og produkttype. På baggrund af disse valg finder systemet det rigtige hav-farve-produkt, som brugere kan downloade.
Ved at kombinere observationer fra flere instrumenter giver GlobColour mere pålidelige data i forhold til andre produkter. For yderligere at garantere kvaliteten af oplysningerne er der blevet foretaget en gennemgående test for at sammenligne med målinger på stedet ved hjælp af bøjer.
Udover at kortlægge kulstof-cyklussen kan disse data give forskerne oplysninger om havets tilstand eksempelvis i forhold til fiskeri.
