Lastfartøj ud på sidste rejse
Efter en vellykket seks måneder lang mission er Europas første ubemandede lastfartøj Jules Verne afkoblet fra den internationale rumstation (ISS). Nu er den sidste del af rejsen, som skal ende med en kontrolleret ødelæggelse over Stillehavet den 29. september, indledt.
Lugerne mellem ISS og Jules Verne blev lukket af rumstationens besætning den 4. september. Da de øvrige forberedelser var gjort, blev lastfartøjets hægter løsnet, og en fjeder-mekanisme skubbede langsomt fartøjet bort. Efter at være drevet tre meter væk fra rumstationen brugte Jules Verne sine finstyrings-motorer til at komme endnu længere væk. 22 minutter efter afkoblingen var Jules Verne lige under rumstationen med en afstand på 5 kilometer. På dette tidspunkt blev det automatiske sikkerhedssystem, der skal foretage en undgåelses-manøvre i tilfælde af en truende kollision med rumstationen, slået fra.
Jules Verne er nu i en mellemperiode, der varer i 23 dage. I denne periode skal fartøjets kredsløb sænkes, så det følger rumstationen, blot et stykke under og efter rumstationen. Tiden, der skal bruges til dette er nødvendig for at opnå den optimale forbrænding af brændstof, så Jules Verne ankommer ved det rette sted og rammer ind i atmosfæren over et helt ubeboet område over Stillehavet. Den afsluttende manøvre kan ses fra rumstationen samt fra to specialindrettede observationsfartøjer, der bliver bragt i stilling på passende afstand.
Efter sin opsendelse 9. marts udførte Jules Verne med stor succes en række test før koblingen til rumstationen. Den leverede de nødvendige forsyninger til ISS og udførte fire hævninger af rumstationens bane. Hævningerne modvirkede den naturlige sænkning af rumstationens bane, der gradvis forekommer. Man gennemførte samtidig en manøvre til undgåelse af sammenstød med rumaffald 27. august, efter dele af en gammel satellit kom i nærheden af ISS. Til slut blev fragtfartøjet fyldt op med affald og genstande, der med tiden er blevet overflødige på rumstationen. På denne måde har Jules Verne altså vist alle sine kvaliteter.
”Jules Vernes præstationer viser, hvor langt europæisk rumfart er kommet”, siger Simonetta Di Pippo, der leder ESA's afdeling for bemandet rumfart.
”Det lover både godt for lignende fremtidige flyvninger til den internationale rumstation og for udviklingen af denne teknologi, der måske i fremtiden kan give Europa sin egen mulighed for at hente last og en uafhængig adgang til rummet for europæiske astronauter.”
Ved den franske rumfartsorganisation CNES’ kontrolcenter i Toulouse, hvorfra missionen styres, har det været dage med høj aktivitet.
”Selvom det har været meget travlt, kunne jeg ikke have ønsket en bedre mission. Alle systemer har klaret sig rigtig godt gennem hele missionen, hvilket gjorde, at vi var i stand til at udvide missionen med en ekstra måned”, siger lederen af Jules Verne missionen, Hervé Côme.
”Og om få uger ser vi frem til ATV-missionen i 2010”, tilføjer Hervé Côme med henvisning til, at Jules Verne blot er det første i en serie af europæiske ubemandede fragtfartøjer (ATV – Automated Transfer Vehicle), der skal bringe forsyninger op til rumstationen. De kommende fartøjer er endnu ikke navngivet.