Lille satellit fylder 5 år

23 oktober 2006

ESA-satellit med dansk stjernekamera og software har vist potentialet i små, billige satellitter.

Den 22. oktober 2001 blev Proba (Project for On Board Autonomy) sendt op som et forsøg under ESA’s teknologiprogram. Et af formålene var at afprøve en række nye principper for styring af satellitter. I forhold til traditionelle satellitter er Proba særdeles selvkørende. De fleste problemer, som måtte opstå, er satellitten selv i stand til at tage hånd om uden indgriben fra kontrolcenteret på Jorden.

Egentlig skulle missionen kun have varet i to år, men det viste sig, at satellitten var i stand til at tage knivskarpe billeder, der har stor videnskabelig værdi. Derfor blev det besluttet at forlænge dens levetid i rummet.

En vigtig del af hemmeligheden bag såvel de skarpe billeder som satellittens selvstændighed er et stjernekamera udviklet på Ørsted-DTU, Danmarks Tekniske Universitet. Kameraet er en videreudvikling af det, som den danske Ørsted-satellit bruger til at bestemme sin position.

Niau, French Polynesia
Niau, French Polynesia (Proba)

Først og fremmest kan Probas kamera tage højde for den relativistiske aberration. Aberration er den tilsyneladende forskydning af en stjernes position, som skyldes dels Jordens bevægelse om Solen, dels lysets endelige hastighed. Aberrationen er altså en relativistisk effekt - den udtrykker forskellen i stjernens position for en iagttager i hvile og en iagttager i bevægelse (hvilket vi jo er på Jorden og en satellit i kredsløb i høj grad også).

Den relativistiske aberration kan være på helt op til 20 buesekunder (der går 60 bueminutter på én gradvinkel, og igen 60 buesekunder på ét bueminut).

En anden fordel ved Probas stjernekamera er, at det er tolerant over for hurtige bevægelser. Det gør det muligt at foretage hurtige skift, for eksempel hvis man i samme overflyvning ønsker at tage billeder af to områder, der begge ligger i satellittens synsfelt, men med stor indbyrdes afstand.

Proba måler kun 60 x 60 x 80 cm, men den udfører både autonom styring, navigation, kontrol og planlægning ombord. Dens to billedinstrumenter – CHRIS (Compact High Resolution Imaging Spectrometer) og High Resolution Camera (HRC) – har leveret mere end 10.000 billeder af mere end 1.000 lokaliteter. Dens to jordmiljøinstrumenter SREM (Standard Radiation Environment Monitor) og DEBIE (Debris Evaluator) har ligeledes sendt væsentlige resultater tilbage. Den seneste succes for missioner med små satellitter er et signal om, at området er modnet i de seneste år, og videreudviklingen af disse lavprissatellitter ser ud til at få stor betydning.

“Brugerne af Proba har udtrykt håb om, at missionen for denne rumsonde vil fortsætte længe efter dens femårs fødselsdag”, siger Bianca Hoersch, manager i ESA Third Party Missions.

Copyright 2000 - 2014 © European Space Agency. All rights reserved.