Måne-mission kiggede stjerner

Fra sin position i nærheden af Månen skal SMART-1 til sin tid kommunikere med Jorden via en laserstråle. Det kræver stor præcision.
6 april 2004

ESA’s rumfartøj SMART-1, der skal udforske Månen, udnyttede en serie ophold i Jordens skygge til at finindstille sit teleskop ved hjælp af sine danske stjernekameraer

Plejaderne i stjernebilledet Tyren er et yndet mål for stjernekiggere på Jorden. Stjernehoben kendes også som Syvstjernen, fordi de fleste med det blotte øje kan se syv af de i alt mindst 300 stjerner den rummer. I marts måned fik Plejaderne en ekstra beskuer, nemlig den europæiske rumfartsorganisation ESA’s fartøj SMART-1, der dels skal udforske Månen, dels skal teste en række nye teknologier og nye metoder til navigation i rummet.

”Vi udnyttede, at Plejaderne er klart afgrænset, og at stjernehobens orientering i rummet er velkendt. Ved hjælp af de medbragte stjernekameraer kunne vi finindstille teleskopet AMIE, som er med ombord”, fortæller projektleder John Leif Jørgensen, der har ledet udviklingen af stjernekameraerne på Danmarks Tekniske Universitet.

Et af AMIE-teleskopets formål er, at det til sin tid skal ramme en antenne på Pico del Tiede observatoriet på Tenerife og ad den vej transmittere sine data fra udforskningen af Månen direkte til Jorden via en laserstråle.

”At ramme det lille teleskop på Jorden fra en position langt ude i rummet kræver den størst mulige præcision. Præcisionen er også nødvendig, når AMIE til sin tid skal tage præcisionsbilleder af Månens overflade. Hvem ved, måske også af nogle rester fra Apollo-landingerne?”, siger John Leif Jørgensen.

SMART står for Small Missions for Advanced Research in Technology. Altså små missioner, der tjener til at opnå teknologiske fremskridt inden for rumfarten.

AMIE-teleskopet er en af de nye teknologier i missionen.

En anden vigtig ny teknologi er en såkaldt ion-motor, som udnytter Solens energi og giver en dramatisk bedre brændstof-økonomi i forhold til traditionelle motorer. Til gengæld kan motoren ikke lave voldsomme accelerationer. Det kræver derfor en mere omhyggelig planlægning at udnytte den – på sin rejse til Månen skal SMART-1 langsomt hæve sin bane i omløbet om Jorden for derefter at skifte fra et kredsløb med Jorden som centrum til et kredsløb med Månen som centrum.

På grund af et sammenfald mellem hældningen af SMART-1’s kredsløb og den indbyrdes stilling af Jorden og Solen kom fartøjet i marts til at opleve en serie af relativt lange ophold i Jordens skygge, hvoraf det længste var på 2 timer og 15 minutter.

Da rumfartøjet får sin energi fra sine solpaneler var passagerne en hård test af strømforsyningen og de medbragte batterier. Til gengæld bød disse ”nætter” på en række muligheder for at teste de medbragte videnskabelige instrumenter.

Sidst i december 2004 samt sidst i januar og sidst i februar 2005 skal SMART-1 foretage tre manøvrer, hvor Månens tyngdekraft udnyttes til at fange fartøjet ind, så det skifter fra at være i kredsløb om Jorden til at gå i kredsløb om Månen.

Derefter skal motoren skifte rolle. Fra at accelerere SMART-1 skal den virke bremsende, så kredsløbet om Månen gradvist bliver tættere på vores nabo.

I april 2005 vil fartøjet begynde sit egentlige videnskabelige arbejde, som går ud på at indsamle et væld af nye oplysninger om Månen. Herunder især om Månens geologi og teorien om, at Månen er et "barn" af Jorden, dannet ved et sammenstød mellem Jorden og et andet stort himmellegeme.

Copyright 2000 - 2014 © European Space Agency. All rights reserved.