Månefartøj tager smuk afsked

En sjældenhed: Normalt blænder Månen, så man ikke kan se stjernerne på samme billede.
24 august 2006

Danske stjernekameraer ombord på ESA-satellit er i gang med et sidste stunt, inden missionen slutter 3. september: en serie smukke billeder af Månen, stjerner – og Jorden

Søndag d. 3. september 2006 slutter rejsen brat for den europæiske rumfartsorganisation ESA’s mission SMART-1, når det lille videnskabelige fartøj rammer Månens overflade. Under hele sin færd har satellitten været navigeret ved hjælp af to stjernekameraer udviklet på Danmarks Tekniske Universitet, og nu er de to kameraer i gang med at udføre en sidste, spektakulær opgave.

”Billederne er ret specielle, idet du både kan se Månen og stjerner på samme tid. Det har været en større opgave at opnå, fordi Månen generelt er for stærk, så billederne bliver voldsomt overbelyste. Men netop i disse dage, nær nymåne, er store dele af Månen mørk”, forklarer lederen af projektet, professor John Leif Jørgensen, Ørsted-DTU.

Normalt er den mørke side af Månen så mørk, at man intet kan se, men nær nymåne, vil månemænd opleve jorden som en nær "fuldjord".

”Lyset der kastes tilbage fra Jorden oplyser den mørke del af Månen, og netop nu med den rette styrke til at give de billeder, vi ser. Titlen kunne være "Månen i Jordskin" fuldstændigt som Tintin og Haddock synger om i ”Månen tur-retur”!”, siger John Leif Jørgensen.

Samtidig håber han, at der i næste uge bliver lejlighed til at tage endnu mere spektakulære billeder, når også Jorden kommer ind i stjernekameraernes synsfelt i den samme position.

Guld på Månen!

De danske stjernekameraer tager en smuk afsked.

Stjernekameraer tager billeder af stjernehimlen og sammenligner dem med lagrede billeder af stjernehimlen. På den måde kender rumfartøjet hele tiden sin position og orientering i rummet.

"De stjernekameraer, vi har leveret til SMART-1, er grundlæggende lige som dem vi har leveret til ESA-missionen Proba og til den danske Ørsted-satellit, men de nye principper for rumflyvning, som SMART-1 har testet, indebar, at fartøjet blev udsat for mere omfattende og mere intens stråling i rummet end normalt. Derfor var vi nødt til at bruge en vifte af nye principper for at beskytte udstyret mod stråling", forklarer John Leif Jørgensen.

Blandt andet er selve kamerahuset til stjernekameraerne udført i 24 karat guld. En af grundene til, at guld skærmer godt, er at det er meget tungt.

”Så én ting er sikker, med SMART-1’s nedslag på Månen ved vi nu, at der findes 24 karat guld på Månen!".

Som sit bud på en status over den europæiske mission til Månen siger John Leif Jørgensen:

"Der har været spekuleret meget over Månens geologi, mineralogi og råstof fordeling. SMART-1 har bragt os langt videre i forskningen, der kan give svar på de spørgsmål. Samtidig har vi fået afprøvet noget af den mest avancerede teknologi, Europa indtil nu har været i stand til at fremstille, og på flere punkter bragt Europa foran i det teknologiske kapløb. Resultatet er, at vi nu er kommet et godt skridt videre teknologisk og videnskabeligt imod fremtidens bemandede og ubemandede rumfart. Fremtiden vil vise hvornår de så gennemføres”.

Copyright 2000 - 2014 © European Space Agency. All rights reserved.