Ion-motorer kan skabe en ny æra inden for rumrejser

ESA tror på ny motor-type, der udnytter Solens energi. Kommende mission til Merkur kan blive gennembruddet

Efterhånden som videnskabelige satellitter sendes stadig længere væk begynder de kendte motorprincipper at blive utilstrækkelige. Men den europæiske rumfartsorganisation ESA har stor tiltro til en ny motor-type, ion-motoren.

En lille ion-motor, der var med ombord på kommunikationssatellitten Artemis som et eksperiment, har mere eller mindre reddet satellitten. En fejl ved affyringen sidste år bragte Artemis i for lavt kredsløb - og den lille motor er nu langsomt, men sikkert ved at bringe satellitten på plads.

Det helt store gennembrud kan komme i 2012, når ESA forventer at indlede missionen BepiColombo, der skal udforske planeten Merkur - den planet, der er nærmest Solen.

I modsætning til kendte motorer, der forbrænder kemikalier, udnytter ion-motoren Solens energi. Solpaneler omdanner først energien i sollyset til elektricitet, derefter bruges strømmen til at skabe en elektrisk ladning (ionisere) tunge, luftformige atomer, som slynges ud med stor fart. Derved drives rumfartøjet fremad.

Ion-motoren kan ikke kaldes brændstoffri - den kræver at der medbringes en særlig luftart - men den udnytter sit brændstof langt bedre end en traditionel, "kemisk" motor. Effektiviteten af en kemisk motor hæmmes af, at forbrændingen skaber gas, som skal væk. Det sker ved en relativt lav hastighed sammenlignet med den fart, som ion-motoren slynger atomer afsted med.

Det er oplagt at bruge en ion-motor i de indre dele af solsystemet, hvor der er rigeligt med energi fra sollyset. ESA har derfor store forventninger til ion-motorer i forbindelse med udforskningen af Merkur:

"Med kemiske motorer vil man kun kunne lave en enkelt forbiflyvning eller sende satellitten ind i et meget langstrakt kredsløb omkring planeten. Hvis man vil opnå et lavt kredsløb omkring Merkus, så man virkelig kan studere planeten, er ion-motoren den eneste mulighed", siger Giuseppe Racca, der er projektleder for ESAs videnskabelige mission SMART-1. Denne mission, som opsendes i 2003, vil teste en række principper for manøvrering - herunder en ion-motor - blandt andet med henblik på senere brug under Merkur-ekspeditionen.