Mulighed for våd fortid med liv på Venus

Venus har mistet store mængder af vand.
28 juli 2010

Jordens tørre og gloende varme tvilling kan have haft en tidlig periode med gode betingelser for liv.

I dag vil selv de, der er mest vilde med varme og tørt vejr, nok betragte forholdene på Venus som lidt for meget af det gode, men sådan har det ikke altid været.

”Alt tyder på, at der har været store mængder vand på Venus i fortiden,” siger Colin Wilson fra britiske Oxford University. Sammen med andre planet-forskere var han for nylig samlet til en konference i Aussois, Frankrig, hvor resultater fra den europæiske rumfartsorganisation ESA’s videnskabelige satellit Venus Express blev diskuteret.

Der er en række ligheder mellem Venus og Jorden. Blandt andet planeternes størrelse og hvornår de blev skabt. Derfor mener astronomer, at de to naboplaneter i starten formentlig havde samme mængde vand. Dette forholder sig dog helt anderledes i dag, hvor Jorden indeholder 100.000 gange mere vand end Venus. Sagt på en anden måde ville man få et hav på tre kilometers dybde, hvis man forestillede sig Jordens vand fordelt ligeligt over hele planetens overflade, mens det samme tankeeksperiment kun ville give et lag af tre centimeters tykkelse på Venus.

Solen udleder ikke kun lys og varme til rummet, men udsender også konstant en strøm af elektrisk ladede partikler, som kaldes solvinden. Vinden bærer elektriske og magnetiske felter gennem Solsystemet. Jorden genererer et magnetisk felt, som beskytter atmosfæren mod solvinden. Det gør Venus ikke, og det betyder, at solvinden rammer den øverste atmosfære og river nogle af partiklerne i den med sig.

Målinger fra Venus Express viser, at der til stadighed forsvinder såvel ilt- som brintatomer fra Venus’ atmosfære på denne måde. Forholdet mellem de to typer atomer er to brint-atomer for hvert ilt-atom. Altså det samme forhold som i et vand-molekyle. Derfor er det særdeles sandsynligt, at kilden til de to stoffer i atmosfæren oprindeligt har været vand.

Alligevel er det ikke sikkert, at der har været egentlige oceaner på Venus. På konferencen præsenterede Eric Chassefière, Université Paris-Sud, Frankrig, en modelberegning, som antyder, at den store mængde vand kun fandtes på Venus i planetens pure ungdom, og, at vandet langt overvejende fandtes som damp i atmosfæren. Ifølge modellen var planetens overflade dengang endnu ikke størknet. Først, da sollyset spaltede vandet i brint og ilt, som derefter blev ført ud i rummet af solvinden, faldt temperaturen på overfladen så meget, at planeten fik en fast skorpe. Hvis modellen er korrekt, er det altså muligt, at Venus ganske vist har haft store mængder vand, men alligevel ingen have.

Den franske forsker erkender samtidig, at hans model er for spinkelt et grundlag til at afskrive, at der kan have været betingelser for liv på vores naboplanet:

”Der skal langt mere modellering af (planetens) magma-ocean-atmosfære system til før vi kan sige, at vi forstår udviklingen af den unge Venus,” siger Eric Chassefière.

Copyright 2000 - 2014 © European Space Agency. All rights reserved.