Illustration af SMOS i kredsløb.

Forskere fra danske DTU Space skal udføre målinger, der kan bruges til at finindstille satellitten SMOS, der skal kortlægge jordbundens fugtighed verden over.

Den vellykkede opsendelse i går af ny satellit fra den europæiske rumfartsorganisation ESA glæder ikke mindst et dansk forskerhold. Til foråret 2010 skal holdet fra DTU Space, Danmarks Tekniske Universitet, gennemføre en målekampagne ved Skjern Å. Målingerne skal bekræfte, at satellitten SMOS (Soil Moisture and Ocean Salinity) måler jordbundens fugtighed korrekt. Dermed kan man også finindstille satellittens instrumenter.

I målekampagnen, der varer to uger og indledes i slutningen af april, skal forskerne dels have gummistøvlerne på og måle på landjorden, dels måle fra et specialudrustet fly, som er udlånt af Helsinkis Tekniske Universitet.

SMOS måler variationer i den elektronmagnetiske stråling i mikrobølgeområdet, som udsendes fra jordoverfladen. De elektriske egenskaber af jord og vand er meget forskellige, og derfor kan man oversætte de signaler, man får, til en værdi for fugtigheden. Men det kræver nogle avancerede faste regneregler, i fagsproget kaldet algoritmer.

”Ombord på flyet har vi et instrument, der i princippet er det samme som SMOS’ hovedinstrument. Fordi vi flyver meget tættere på jordoverfladen, kan vi måle meget mere nøjagtigt. Dermed kan vi også teste, om de algoritmer, som bruges til at oversætte SMOS’ resultater til et mål for jordfugtigheden, giver de korrekte resultater,” forklarer professor Niels Skou, DTU Space.

Fugtighed i jordbunden udgør kun en lille del af klodens samlede vandbeholdning. Men i modsætning til de andre former for vand er vores viden om mængden af vand i jorden særdeles mangelfuld. Det er en parameter, man i dag forsøger at gætte sig til, når man laver vejrudsigter og klimamodeller. Det er et af hovedformålene med ESA’s mission at fjerne denne usikkerhed.

Niels Skou var selv med til at få ideen til at bruge metoden for 25 år siden, og han er naturligvis særdeles glad for, at den nu bliver realiseret:

”ESA er først i verden til at opsende en satellit, der direkte kan måle jordens fugtighed”.

En vigtig sidegevinst er, at det samme instrument også kan bruges til at måle havenes saltholdighed. Der er ingen sammenhæng mellem jordens fugtighed og havenes saltholdighed. Det er en ren tilfældighed, at mikrobølgestråling i netop det samme frekvensområde – 1,4 GHz - kan bruges til at undersøge begge ting.

Måleprojektet ved Skjern Å indgår i et større dansk hydrologisk måleprojekt finansieret af Villum Kann Rasmussen Fonden. Efter de to ugers målinger ved Skjern Å fortsætter de danske forskere til Tyskland, hvor de deltager i en seks uger lang ESA-målekampagne, som også indgår i valideringen af SMOS.

De danske forskere har tidligere medvirket i flere målekampagner, der har forberedt opsendelsen af satellitten, blandt andet i Australien.