Ombord på en rumstation

Workout
21 november 2006

Livet ombord på en rumstation stiller astronauterne over for store udfordringer. Det er anstrengende, besværligt, forvirrende – og aldeles vidunderligt!

I rymden väger inget någonting. Men det betyder inte att allt är en barnlek att hantera. Verktyg och utrustning har I rummet har tingene ingen vægt. Men det betyder ikke, at det er den rene barneleg at håndtere dem. Værktøj og udstyr har stadig deres masse. Da astronauterne selv er vægtløse – og derfor ikke kan lægge deres egen vægt bag – er det ofte ganske hårdt at flytte rundt på ting og sager. Det er svært at få fæste. Det leder ofte til uvante arbejdsstillinger.

For at støtte disse former for aktivitet findes der et stort antal støttepunkter, hvor astronauterne kan få fodfæste, ombord på den internationale rumstation ISS.

Det gælder om at holde sig i form

Inden den første bemandede rumflyvning var man ikke sikker på, at mennesket i det hele taget kunne overleve vægtløs tilstand. Det var en af årsagerne til, at Gagarin kun fløj en enkelt omgang.

Til de største problemer hører tab af knogle- og muskelmasse.

"Muskelmassen er der ganske godt styr på nu", siger Dag Linnarsson.

Han er professor på Karolinska Instituttet (KI) og forsker netop i, hvordan mennesket påvirkes af ekstreme forhold som vægtløshed.

"Det står lidt værre til, når det handler om knoglemassen. Den eneste måde at måle den er røntgen, og det går jo ikke, at der skal tages røntgenbilleder af astronauterne i tide og utide. Man arbejder på at udvikle alternative metoder, men der er et stykke vej endnu".

Astronauterne genvinder dog det tabte, når de lander igen. Det tager et år at genvinde det, som man har været et år om at tabe.

Svensk træningsskema

Når det gælder muskelmassen er svenske Per Tesch, også på KI, gjort en stor indsats. Takket være nye metoder, som han har udviklet til brug for astronauternes styrketræning, klarer astronauterne sig bedre samtidig med at de kun behøver træne i minutter hver dag, hvor de tidligere brugte timer.

Han har desuden udviklet et nyt apparat til styrketræning, som kan forbedre træningen for fremtidige astronauter yderligere.

Andre problemer er, at mængden af røde blodlegemer mindsker og, at immunforsvaret svækkes. Mange af de fysiologiske problemer, som astronauterne kommer ud for, minder om dem, som rammer ældre. Derfor er der håb om, at den rummedicinske forskning på sigt vil blive til gavn for de ældre.

Vigtigt at sove i træk

Selv de mest hverdagsagtige gøremål kan være besværlige på ISS. De fleste astronauter er spændt fast, mens de sover, for ikke at blive skubbet af sted af de luftstrømme, som ventilationssystemet ombord skaber.

Samtidig er det vigtigt, at man sørger for at sove netop i disse luftstrømme. Også selvom man så sover i træk. På Jorden driver vores udåndingsluft op, fordi den er varmere end omgivelserne, men på rumstationen findes der jo ikke noget 'op'. I stedet lægger udåndingsluften sig som en boble rundt om astronauten. Det fører efterhånden til iltmangel og kuldioxidforgiftning – hvilket i bedste fald giver en dundrende hovedpine.

"De fleste astronauter sover mindre, når de er i rummet. Det er sværere at falde i søvn", fortæller den belgiske astronaut Frank de Winne, som har boet på ISS.

Forvirrende

Ca. halvdelen af astronauterne rammes af 'rumsyge', som minder om køresyge eller søsyge, både i årsager og symptomer.

Menneskets balancesystem overvåger nøje kroppens tilstand og sender signaler til hjernen, så den kan kompensere for ændringer og holde kroppen i en passende stilling. Men det fungerer ikke i vægtløshed, hvor hjernen modtager et kaos af modsigende signaler. Det fører til, at astronauterne bliver desorienterede.

Efter nogle døgn har hjernen accepteret, at forholdene har ændret sig, og forlader sig i stedet hovedsageligt på synsindtryk for at orientere sig. Nedad er den retning, fødderne peger i.

Når astronauterne vender tilbage til jorden er deres balanceevne ofte nedsat i et stykke tid. Tilmed kan de have fået nye vaner. Flere af de russiske kosmonauter, som har opholdt sig længe i rummet, er lang tid efter de kom hjem stadig kommet til at stille kaffekopper og andre genstande fra sig midt i luften.

Personlig hygiejne

Toilettet er noget, som normalt ikke er specielt værdsat. Det bruger ikke vand, men har i stedet en kraftig udsugning i bunden. For at toilettet skal slutte tæt, må astronauterne sidde stramt fastspændte.

"Det tager desuden lidt til at klargøre toilettet, så det er et godt tip at forlade det rent og pænt til næste astronaut!", siger Frank de Winne.

De 'rum-brusebade', som findes, fungerer ikke særlig godt, så fugtige håndklæder og rumshampoo er det, der bliver brugt mest. Netop et varmt bad er noget af det, som hjemvendende astronauter glæder sig allermest til.

"Ellers savner man mest kolde drikke, muligheden for at være sig selv, god mad og kammerater", siger Frank de Winne. Og så badet givetvis…

Men tilfredsstillelsen ved at tilhøre et sammensvejset team med særdeles krævende arbejdsopgaver, som man har trænet intensivt for at kunne klare, kompenserer for meget.

"Og givetvis at kunne kigge ud gennem vinduet på vores vidunderligt smukke planet! Der findes ingen udsigt, som kan sammenlignes med den", siger Frank de Winne.

Copyright 2000 - 2014 © European Space Agency. All rights reserved.