ESA title
ESA-astronauten Frank De Winne
Agency

Quiz om vand på Jorden og i rummet

26/08/2009 925 views 2 likes
ESA / Space in Member States / Denmark

For at markere ESA-astronauten Frank De Winnes seks måneder lange OasISS mission til den internationale rumstation, og samtidig affødt af hans rolle som goodwill-ambassadør for UNICEF i Belgien, er ESA's Human Spaceflight Education Team gået i samarbejde med UNICEF om lanceringen af en onlinequiz for europæiske børn i alderen 12-14 år.

Quizzens tema er vand på Jorden og i rummet. UNICEF kører i øjeblikket en kampagne med navnet WASH om vand og hygiejne. Kampagnen drejer sig om vigtigheden af rent vand for opretholdelsen af menneskeliv.

Vand er ikke blot det vigtigste element for opretholdelse af liv, det er også af altafgørende betydning for bemandet rumfart. Der udfoldes store anstrengelser for at medvirke til løsningen af de specifikke problemer, man møder i rummet – som for eksempel knapheden på vand, behovet for genbrug og særlige hygiejniske forhold. Teknologierne og løsningerne, der er udviklet til at klare disse udfordringer, kan også bruges direkte på Jorden.

Ved at deltage i vandquizzen fra ESA/UNICEF, kan man finde ud af mere om vand på Jorden og i rummet.

Den internationale rumstation
Den internationale rumstation

Ved afslutningen på quizzen vil Frank De Winne afsløre svaret på det sidste spørgsmål og bekendtgøre vinderen af konkurrencen oppe fra den internationale rumstation. Denne tale fra rumstationen vil blive transmitteret på ISS Dagen, som skal finde sted i Bruxelles i Belgien den 6. oktober. En optagelse af De Winnes bekendtgørelse vil blive gjort tilgængelig på ESA's webside et par timer efter begivenheden.

Quizzen er tilgængelig på alle sprogene i ESA's medlemslande*. Deltagerne skal tilmeldes for at være med.

Tidsplan for vandquizzen

Tilmeldingen åbner den 26. august. Det første spørgsmål i vandquizzen offentliggøres fredag den 9. september. Der offentliggøres et nyt spørgsmål hver anden hverdag kl.16:00 dansk tid. Der er i alt 10 spørgsmål. Det afsluttende spørgsmål offentliggøres den 30. september. Følg nyhederne på websiden for ESA's bemandede rumfart for at se startdatoerne og konkurrencereglerne.

Quizspørgsmålene offentliggøres på websiden for vandquizzen fra ESA/UNICEF kl. 16:00 dansk tid i henhold til følgende tidsplan:

Spørgsmål 1: Onsdag 9. september
Spørgsmål 2: Fredag 11. september
Spørgsmål 3: Mandag 14. september
Spørgsmål 4: Onsdag 16. september
Spørgsmål 5: Fredag 18. september
Spørgsmål 6: Mandag 21. september
Spørgsmål 7: Onsdag 23. september
Spørgsmål 8: Fredag 25. september
Spørgsmål 9: Mandag 28. september
Spørgsmål 10: Onsdag 30. september

* Beboere og indbyggere i følgende lande kan deltage i konkurrencen: Østrig, Belgien, Tjekkiet, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Holland, Norge, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz og Storbritannien.

Related Links