Rumfarten er med på Bali

A look through the clouds
Moderne satellitter kan se gennem skydække.
14 december 2007

Data fra satellitter spiller en markant rolle, når tusinder af delegerede fra mere end 180 lande forhandler om en international aftale om at beskytte klimaet. For eksempel er skovrydning stort set kun mulig at overvåge fra rummet.

Målet med FN’s klimakonference er at forberede en forlængelse af Kyoto-aftalen, hvis første fase udløber i 2012. Denne aftale pålægger landene at reducere niveauet af drivhusgasser - hovedsagligt kuldioxid – som bidrager til at øge den globale opvarmning. Omkring 25 milliarder tons kuldioxid udledes årligt i atmosfæren fra menneskelige aktiviteter, hovedsagligt gennem afbrænding af fossile brændstoffer, skovrydning og vilde brande.

Da skovrydning i tropiske regnskove står for op til 20 procent af udledningen af drivhusgasser på verdensplan, er det en af konferencens vigtige punkter på dagsorden.

En af ideerne til dette kaldes Reduced Emission from Deforestation in Developing Countries (REDD). Her kan i-lande få godskrevet, når de betaler udviklingslande for hver hektar skov, de ikke rydder. For at gennemføre denne plan er det afgørende at have overvågning af skovområderne som eksempelvis med den tropiske skovrydning.

Tropiske skove i tågedis

Deforestation maps
Kort over skovrydning - lavet ud fra Envisats data.

Jordsobservation (Earth Observation, EO) kan skabe et billede af situationen. Denne basissituation kan man derefter bruge til at vurdere ændringer. Det er dog velkendt, at tropiske regnskove har et konstant skydække, hvilket forhindrer, at almindelige satellitbilleder kan bruges til at vurdere skovarealet. Satellit radarsensorer, der er fløjet om bord på ESA’s Envisat og ERS satellitter, er i stand til at tage pålidelige billeder i høj kvalitet af disse områder, fordi de kan trænge gennem skyer, dis og tåge.

Ved at anvende Envisats Advanced Synthetic Aperture Radar (ASAR) sensor, er en automatisk overvågning, der kan finde skovrydning, blevet udviklet af SarVision, der udspringer fra Wageningen Universitetet i Holland samt det indonesiske skovministerium.

Brugen af denne overvågning i den omfattende tørvesump i det centrale Kalimantan i Indonesien har spillet en vigtig rolle i etableringen af det første REDD-forsøg, hvor man genererede carbon-kreditter fra bevaring af tørvesumpe. Skove med tørvesumpe lagrer store summer af kulstof i jorden, som giver store mængder udledninger af drivhusgasser fra skovrydning og brande.

Envisat bidrager med nye ASAR-data fra det samme tørveområde hver 35. dag - i god tid til at lokale samarbejdspartnere effektivt kan håndhæve lovgivningen eller informere politikere. Lokale samarbejdspartnere på jorden kan bekræfte afrydninger og brændte områder. De ændrede kort, som man kan se på Google Earth, er tilgængelige for alle.

Uklog satsning på biobrændsel

Oil palm plantation
Plantage for palmeolie i Indonesien.

Remote Sensing Solutions GmbH (RSS) i Tyskland bruger også jordobservations-satellitter til at overvåge ændringer på landområder og betydningen af brande i tropiske tørveområder og udledninger af kuldioxid på grund af afbrænding af tørv og nedbrydning af tørv. RSS bruger Envisats ASAR kombineret med optiske sensorer for at forbedre bedømmelse af biomassen af oprindelig og nedbrudte skovøkosystemer for REDD.

Ifølge professor Florian Siegert, der er chef for RSS, vil den erstatning af tørv med olieplanter i området, der er planlagt til at ske om nogle år for at tilfredsstille kravet om biobrændsel, give langt større udledning af kuldioxid end det fossile brændsel, som planteolien formodes at erstatte.

Rudy Rabbinge, der er rektor på Wageningen Unversitet, udtrykte sin bekymring ved UNFCCC Forrest Day, hvor han sagde, at det ”er uklogt at satse på biobrændsel i stort omfang i udviklingslande”.

Doktor Susan Page fra Geografi-afdelingen på Leicester Universitet, som er involveret i de europæiske projekter CARBOPEAT og RESTORPEAT, sagde:

”Den nuværende udvikling i udnyttelsen af land i Sydøstasien giver store bekymringer. Mens vurderinger af skovrydning i ikke-tørveområder er mindsket på grund af reducering af skovressourcer, er rydningen i tørveområderne steget de sidste 20 år. I 2005 var 25 procent af al skovrydning i Sydøstasien i tørveområder på grund af efterspørgslen på land til at bygge plantager. De igangværende forhandlinger på Bali om REDD kunne tilbyde en afgørende mulighed for at reducere udledning af kuldioxid fra tropiske tørveområder og dermed være med til at bekæmpe de globale klimaforandringer”.

Fra 2011 vil det EU-ledede initiativ Global Minitoring for Environment and Security (GMES) begynde opsendelsen af en serie af satellitter kaldet Sentinel, som vil give endnu bedre redskaber til at overvåge tropisk skovrydning fra rummet.

Copyright 2000 - 2014 © European Space Agency. All rights reserved.