Rumfartøj bruger strøm som en brødrister

Sådan vil det tage sig ud, når Rosetta møder kometen i 2014.
22 juni 2011

En strømforsyning fra danske Terma A/S kommer på sin ultimative prøve, når ESA’s kometmission Rosetta skal overleve to et halvt år i dvale.

Som en rummets svar på eventyrets Tornerose går fartøjet Rosetta fra den europæiske rumfartsorganisation ESA nu ind i 31 måneders dvaletilstand. I 2014 skal fartøjet møde kometen 67P Churyumov-Gerasimenko langt ude i Solsystemet, følge med på dens færd ind mod Solen og desuden landsætte en sonde på kometen. Missionen kræver, at Rosetta gennemfører rejsen ud i Solsystemet med et ekstremt lille strømforbrug. På det fjerneste punkt af sin rejse når Rosetta ud i en afstand af 790 millioner kilometer fra Solen.

”Langt ude i Solsystemet er der væsentligt mindre solenergi at høste. Rosetta har 65 kvadratmeter solpaneler, men når fartøjet er længst væk, vil de blot kunne producere 400 watt. Det svarer nogenlunde til det, som en almindelig brødrister bruger,” siger chefingeniør Hans Jensen, Terma.

Virksomheden i Lystrup ved Århus har udviklet og leveret fartøjets strømforsyning.

”Det er klart, at vi var underlagt særdeles skrappe krav. Enheden skal være i stand til at få det absolut maksimale ud af den smule strøm, som panelerne producerer. Selvom fartøjet nu går i dvale, så er der trods alt nogle vitale funktioner, man er nødt til at have kørende,” forklarer Hans Jensen.

Først og fremmest skal Rosettas computer virke også under dvaletilstanden. Computeren overvåger hele tiden fartøjets tilstand og skal være i stand til at udsende passende kommandoer, hvis der er tegn på noget unormalt – vel at mærke uden at kommunikere med kontrolcenteret på Jorden. Desuden skal den centrale del af fartøjet, hvor blandt andet computeren sidder, være opvarmet. Endelig skal der hele tiden være strømforsyning til den enhed, der skal vække Rosetta op til dåd til sin tid – nærmere bestemt 20. januar 2014.

”Det er bestemt en dato, jeg har skrevet ind i min kalender,” siger Hans Jensen med et smil og fortsætter:

”I de næste to et halvt år kommer vi – forhåbentligt da! – ikke til at høre noget som helst fra fartøjet. Der vil altid være en risiko for, at noget kan være gået galt i løbet af så lang en periode. Dertil kommer, at hele resten af den utroligt spændende mission jo afhænger af, at strømforsyningen fungerer som den skal, når Rosetta vækkes til live.”

Rosetta blev sendt op i 2004. Siden har fartøjet gennemført en række manøvrer, som har haft til formål at give tilstrækkelig fart og desuden den helt rigtige bane til at kunne følge 67P Churyumov-Gerasimenko til sin tid. Det bliver første gang i rumfartens historie, at et fartøj slår følge med en komet.

”Mødet mellem Rosetta og kometen bliver en begivenhed lige så spændende som dengang, landingssonden Huygens blev sat ned på Saturns måne Titan i januar 2005,” siger Hans Jensen.

Copyright 2000 - 2014 © European Space Agency. All rights reserved.