Rumfartøj i kredsløb om Venus

På plads. Venus Express er nu i kredsløb om sit mål.
11 april 2006

Her til morgen gennemførte ESA’s fartøj Venus Express med held de manøvrer, der bragte det ind i kredsløb om vores nærmeste naboplanet. Et talstærkt publikum fulgte begivenheden i Tycho Brahe Planetariet i København

”Den ultimative opdagelse for mig ville være, hvis fartøjet ender med at opdage, at der har været vand på Venus i en tidligere periode af planetens historie. Dermed ville det være muligt, at der engang kunne have eksisteret liv eller måske forstadier til liv på planeten”.

Sådan besvarede astrofysiker Ib Lundgaard Rasmussen, Danmarks Rumcenter, et spørgsmål fra en fyldt sal, da Tycho Brahe Planetarium her til formiddag havde slået dørene op for et arrangement, hvor et dansk publikum kunne følge med minut for minut i de kritiske manøvrer, da den europæiske rumfartsorganisation ESA’s rumsonde Venus Express nåede frem til sit mål og indledte sit kredsløb om Venus.

Planetariet havde sørget for direkte forbindelse til ESA’s kontrolcenter i Tyskland, så det danske publikum på storskærm kunne følge med, da lettelsen lidt over kl. 10 bredte sig blandt kontrolteknikere og videnskabelige medarbejdere. Forud var gået en 50 minutter lang fase, hvor fartøjets fart relativt til Venus skulle bremses fra ca. 29.000 km/t til ca. 25.000 km/t. Opbremsningen, der skete ved at affyre fartøjets motor i bevægelsesretningen, var nødvendig for at sikre, at Venus Express kunne fanges ind af planetens tyngdekraft i stedet for blot at fortsætte forbi sit mål.

Den danske virksomhed Terma A/S har leveret den centrale strømforsyning (PCU – Power Conditioning Unit) til Venus Express. Strømforsyningen er en videreudvikling af tilsvarende strømforsyninger, som Terma har udviklet til to andre igangværende videnskabelige ESA-missioner. Dels Rosetta, som er på vej på en lang rejse ud til et stævnemøde med en komet i 2014, dels Mars Express, der nu på tredje år er i kredsløb om den røde planet og fortsat sender en strøm af data ned til os.

Alle tre fartøjer henter deres strøm fra solpaneler. Umiddelbart kunne man tro, at det var væsentligt nemmere at lave strøm på en mission som Venus Express, der kommer tæt på Solen i forhold til Mars Express og Rosetta, der skal længere ud i solsystemet. Det billede nuancerede chefingeniør Hans Jensen, Terma:

”For det første er det jo sådan, at ESA har udnyttet den større mængde solenergi til rådighed til at gøre solpanelerne mindre. Det betyder, at PCU’en stadig skal være i stand til at trække den optimale strømproduktion ud af panelerne. Det er en kritisk faktor specielt i starten af missionen, mens det på Mars Express ikke var så vigtigt i starten, men efterhånden blev stadig mere kritisk. For det andet er det paradoksalt nok sværere at holde Venus Express varm ”om natten”, altså når fartøjet kommer ind i planetens skygge. Det skyldes, at netop fordi der er så varmt på Venus, har det været nødvendigt at udvikle en række systemer, der leder varme bort fra Venus Express. De systemer afgiver desværre også nogen varme om natten. Det betyder, at fartøjet skal bruge mere elektrisk effekt for at holde sig varm om natten. Den effekt skal hentes fra batterierne, så vi har været nødt til at opdatere vores PCU, så den kan levere den fornødne effekt”.

Hans Jensen føjede til, at blot et enkelt øjebliks udfald af PCU’en kan betyde 14 dages tab af data. Så lang tid kan det tage at genoprette skaderne, når instrumenterne ombord ”glemmer” deres indstillinger i forbindelse med strømudfald.

Heldigvis lykkedes det at gennemføre alle manøvrerne i forbindelse med indsættelsen i kredsløb uden problemer hverken med den danske strømforsyning eller de øvrige komponenter ombord. I løbet af de kommende døgn skal Venus Express’ bane omkring planeten gøres stadig mindre, indtil den når det kredsløb, hvorfra den kan udforske vores gådefulde naboplanet. Samtidig starter en indkøring af de videnskabelige instrumenter ombord.

ESA forventer, at Venus Express når ind i sin planlagte bane om ca. fire uger.

Som astrofysiker Michael Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetariet, spøgefuldt bemærkede, skal rumfartøjet kun udføre målinger i to døgn. Men det er vel at mærke Venus-døgn. På grund af planetens meget langsomme rotation svarer to Venus-døgn til 486 dage på Jorden. Til den tid vil ESA tage stilling til, om missionen eventuelt skal forlænges. Det vil i så fald formentligt blive med yderligere to Venus-døgn.

Copyright 2000 - 2014 © European Space Agency. All rights reserved.