Rummets ny tele-central virker

For første gang har miljøsatellitten Envisat afleveret billeder til Jorden via tele-satellitten Artemis. Ved at gå over Artemis sker der en markant forøgelse af den mængde data, som Envisat kan indsamle. Envisat kan nemlig "se" Artemis stort set hele tiden, mens den kun kan være i kontakt med sin modtagestation på Jorden i 10 minutter under hvert af sine 100 minutter lange kredsløb.

Begge satellitter er fra den europæiske rumfartsorganisation ESA. Det er første gang to europæiske satellitter kommunikerer sammen over det såkaldte Ka-bånd, som tillader overførsel af store datamængder.

Dette gennembrud lover godt for fremtiden. I 2005 lancerer ESA et transportfartøj, der skal bringe mad, brændstof og andre forsyninger op til den internationale rumstation (ISS). Fartøjet, der kaldes ATV (Automatic Transfer Vehicle), kommer til at trække på Artemis som kommunikationscentral. Det er også planen, at Columbus - det fremtidige europæiske forskningsmodul til rumstationen - skal linke op til Artemis næsten fem timer i døgnet.

Den vellykkede transmission af billederne fra Envisat er prikken over i'et i en langstrakt redningsaktion for Artemis. Ved opsendelsen sommeren 2001 bevirkede en fejl i løfteraketten, at Artemis blev bragt i et alt for lavt kredsløb.

Samtidig havde satellitten ikke nok brændstof til at nå ud til sin bane. Imidlertid lykkedes det for ESAs teknikere at udnytte en lille eksperimentel ion-motor ombord til ganske langsomt at hæve banen.

31. januar 2003 blev de sidste manøvrer udført, som anbragte Artemis korrekt i sin position i 36.000 kilometers højde. Her ligger den såkaldt geostationære bane, hvor det er muligt for en satellit at følge Jordens rotation, så den hele tiden befinder sig over det samme punkt på Jorden.

Mange satellitter befinder sig relativt tæt på os, i ca. 800 kms højde. De er ikke altid i stand til at ramme deres modtagestation på Jorden, fordi de hurtigt forsvinder bag horisonten. Dermed har de hidtil været henvist til at lagre deres data, hvilket altid indebærer en vis risiko for fejl. Ideen med Artemis er, at disse satellitter straks skal kunne transmitere deres data i modsat retning. Nemlig til Artemis, som altid selv kan "se" sin modtagestation på Jorden fra sin geostationære bane.