ESA title
ESA-astronauterne Leopold Eyharts og Hans Schlegel foran Columbus-laboratoriet.
Agency

Rumstationens kommende laboratorium forseglet

29/10/2007 570 views 0 likes
ESA / Space in Member States / Denmark

Næste gang lugen, som danner indgang til det europæiske forskningsmodul Columbus, bliver åbnet, vil det være i laboratoriets endelige bestemmelsessted, den internationale rumstation (ISS).

Forseglingen af rumstationen er en vigtig milepæl.

”Dette betyder, at vi er 99 % klar til opsendelse”, forklarer Bernardo Patti, leder af ESA's Columbus Projekt. ”Alle forberedelser indvendigt i laboratoriet er foretaget. Det sidste udvendige arbejde, der mangler at blive gjort, er mindre ting”.

Det 8 meter lange Columbus laboratorium er i øjeblikket ved at blive gjort klar på Space Station Processing Facility (SSPF) hos NASA's Kennedy Space Center (KSC) i Florida.

Holdet på KSC har de sidste uger arbejdet hårdt for at følge planen.

”De sidste undersøgelser har været komplicerede, men modulet fungerer perfekt, og sikkerhedstjekkene er gået godt”, siger Patti.

Efter at have slukket strømmen foretog holdet et omhyggeligt tjek af hver del indeni modulet. Derefter blev lugen lukket 80 % med en lille åbning til den sidste luft, før den blev lukket fuldstændig tirsdag eftermiddag.

”Næste gang lugen bliver åbnet, vil være i kredsløb, når astronauter skal ind i modulet for første gang”, siger Bernardo Patti.

Det næste, der skal ske med Columbus, er en afsluttende gennemgang (Payload Readiness Review), som forventes at give grønt lys for at sende modulet videre til den beholder, hvori Columbus vil blive ført til opsendingsrampen tidligt i november og klargjort til at blive placeret i rumfærgens lastområde.

Det europæiske Columbus laboratorium er hjørnestenen i ESA's bidrag til ISS og det første europæiske laboratorium til langsigtet forskning i rummet. Columbus vil blive bragt i kredsløb i lastområdet på rumfærgen Atlantis på missionen STS-122, der er planlagt til opsendelse den 6. december 2007.

Med på STS-122-holdet er ESA-astronauterne Hans Schlegel og Leopold Eyharts. Eyharts bliver på ISS i to måneder for at følge indkøringen af Columbus.

På ESA’s hjemmeside ligger der en række friske billeder fra arbejdet med at klargøre Columbus. Klik på linket til artiklen ”Preparing the European Columbus laboratory – new images” ude til højre.

Related Links