Illustration af Jules Verne på vej til sammenkobling med rumstationen.

Det ubemandede fragtfartøj Jules Verne er klar til at bringe friske forsyninger op til den internationale rumstation til efteråret. Der er tale om det mest komplekse rumfartøj nogensinde fremstillet i Europa.

Enten til september eller til november 2007 skal en Ariane 5 løfteraket forlade sin rampe på den europæiske rumbase i Fransk Guyana for at sætte det hidtil tungeste og mest komplekse rumfartøj, der nogensinde er fremstillet i Europa, i kredsløb. Den planlagte opsendelse angår den første af foreløbigt fem planlagte ubemandede fragtfartøjer (eller ATV’er, Automatic Transfer Vehicles), som skal være et af bidragene fra den europæiske rumfartsorganisation ESA til samarbejdet om den internationale rumstation ISS. Det første af fartøjerne, som nu er klar efter omfattende test i Holland og Rusland, har fået navnet Jules Verne.

Fartøjet fylder omtrent det samme som en dobbeltdækkerbus. Ud over at være det største rumfartøj, der nogensinde er fremstillet i Europa, er Jules Verne også det mest komplekse. Selvom fartøjet er ubemandet, er sikkerhedskravene lige så høje som til bemandede fartøjer, da Jules Verne skal dokke ved rumstationen, og uheld dermed kunne få katastrofale følger for besætningen på stationen.

En yderligere komplikation er, at ATV’ens rejse involverer hele tre kontrolcentre underlagt tre forskellige organisationer på Jorden. Nemlig ATC Control Centre i Toulouse, Frankrig, samt de russiske og amerikanske kontrolcentre i Moskva og Houston. Især det russiske kontrolcenter er i fokus, da Jules Verne skal dokke ved det russiske Svezda-modul på ISS.

Det europæiske fragtfartøj kan medbringe op til 6 tons mad, vand, brændstof og andre forsyninger.

Fragtfartøjet skal være sammenkoblet med rumstationen i adskillige måneder. Ud over at transportere forsyninger er ATV'en udstyret med egne motorer. De kan bruges til at øge rumstationens højde og dermed kompensere for den gradvise sænkning af rumstationens bane, som sker på grund af tab af hastighed (der igen skyldes modstand fra Jordens atmosfære og Solens tryk).

Når Jules Verne har udført sin mission, skal fartøjet bruges til at bortskaffe affald fra rumstationen. Fartøjet sendes i et selvdestruerende kredsløb tilbage mod Jorden, hvor det brænder op ved mødet med Jordens atmosfære.

Man kan ikke sende fartøjet op på et hvilket som helst tidspunkt, da Solens vinkel i forhold til rumstationen har betydning. Vinklen skal være sådan, at strålingen giver rumstationen en god forsyning med strøm fra stationens solpaneler samtidig med, at strålingen ikke må blænde de sensorer, som skal holde styr på afstanden mellem fragtfartøj og rumstation under sammenkoblingen. Samtidig må missionen ikke kollidere med andre fartøjers planlagte rejser til ISS. Det efterlader to såkaldte ”vinduer” til efteråret, hvor Jules Verne kan sendes op, det ene i september, det andet i november.