ESA title
Prøv ESAs nye online spil om rummet!
Agency

Sjovere at lære om rummet

26/05/2003 1372 views 6 likes
ESA / Space in Member States / Denmark

ESA sender web site for skoleelever, studerende og lærere i luften. Prøv det ny online spil

Som om det ikke i forvejen var spændende nok i sig selv at lære om rummet, lancerer den europæiske rumfartsorganisation ESA et nyt web site.

Blandt de mange tilbud er et nyt online spil for børn og unge i alderen 13-17. Spillet hedder kort og godt "Space game". Det handler om planeter, kometer, løfteraketter, astronauter og spændende begivenheder, som udspiller sig i Solsystemet. Man kan spille alene eller i hold. Spillet er let at gå til - og som lærer er det nemt at bruge i undervisningen.

Men også for børn og unge i andre aldersgrupper - og for deres lærere - er der masser af indhold på sitet, der er en redesignet udgave af ESAs hidtidige undervisnings-site.

Der er separate sektioner for gymnasieelever, for videregående undervisning og for lærere. Mange typer materiale kan downloades.

ESA har lagt vægt på, at rumfart ikke kun er velegnet som udgangspunkt for at lære om naturvidenskabelige emner som fysik, kemi og biologi - men også for eksempel til at lære om geografi og miljø samt give inspiration til kunst.

Endelig er sitet egnet i forbindelse med undervisning i fremmedsprog. Først og fremmest engelsk, som er hovedsprog på sitet.

Related Links