Skyggefuld udsigt til Mælkevejen
En konstant placering i Jordens skygge skal give satellitten Gaia optimale betingelser for at kortlægge vores egen galakse. ESA har netop skrevet hovedkontrakten for satellitten, som er planlagt til opsendelse i 2011
En milliard stjerner. Så mange skal den europæiske rumfartsorganisation ESA’s kommende satellit Gaia holde styr på både med hensyn til position, farve og bevægelsesretning. Dertil kommer op mod 10.000 planeter i kredsløb om andre stjerner end Solen samt 10.000-vis af andre objekter som kometer og asteroider.
Samlet set skal Gaia skabe det hidtil bedste kosmiske atlas over vores egen galakse, Mælkevejen. Missionen er planlagt til at vare mindst fem år. I øjeblikket er målet en opsendelse i 2011.
Ud over naturligvis avanceret optisk astronomisk udstyr bygger missionen på, at satellitten skal anbringes i en ideel position, nemlig det, der kaldes det andet Lagrange punkt (eller bare L2) omkring 1,6 millioner km fra Jorden i modsat retning af Solen. Her er det muligt at give satellitten et kredsløb med Solen som centrum, der betyder, at den altid vil befinde sig i Jordens skygge. På den måde slipper Gaia for de temperaturskift, som andre rumfartøjer udsættes for, når de skifter mellem at være i lys og skygge. Samtidig undgår man at instrumenterne bliver blændet af lyset fra Solen.
Gaia er stadig nogle år fra realisering, men i den forløbne uge kom projektet et godt skridt videre, da ESA indgik en kontrakt med EADS Astrium, som får hovedansvaret for at udvikle og bygge fartøjet. Der er tale om en kontrakt til en værdi af 317 millioner euro.
