Svensk astronaut opmuntrer Danmark

Under en fjerde improviseret rumvandring lykkedes det at løse problemet med solpanelet
11 april 2007

ESA-astronaut Christer Fuglesang, der i december 2006 blev første skandinav i rummet, håber på at få nordiske kolleger: ”jo før, jo bedre”. Fuglesang besøger København i dag og i morgen sammen med fire kolleger fra sin vellykkede mission til den internationale rumstation

”Jeg er glad og stolt over at være den første fra Skandinavien i rummet. Jeg håber, at andre fra Norden snart vil følge efter. Jo før, jo bedre”.

Citat Christer Fuglesang, medlem af den europæiske rumfartsorganisation ESA’s astronautkorps, og deltager i en vellykket flyvning med en amerikansk rumfærge til den internationale rumstation (ISS) i december 2006.

Nærmere bestemt nævnte Christer Fuglesang de to øvrige skandinaviske lande Danmark og Norge, der begge deltager i ESA’s program for bemandet rumflyvning, som de lande, han håber at se kolleger fra.

”I Sverige har min flyvning vakt en enorm interesse for videnskab og teknologi. Jeg tror, at det ligger dybt i mennesket at ønske at bevæge sig længere væk. I første omgang kan Månen være målet – og hvordan vil det mon være at leve på Mars?”, sagde Christer Fuglesang og fortsatte:

”For at nå sådanne mål er vi nødt til at samarbejde. Selvom de skandinaviske lande slog sig sammen, ville det stadig ligge uden for vores rækkevidde. Vi er nødt til at forene kræfterne med de øvrige lande i ESA”.

Udtalelserne faldt på et pressemøde på Christiansborg, hvor videnskabsminister Helge Sander (V) tog imod en delegation, der ud over Christer Fuglesang selv bestod af fire astronauter og en instruktør fra amerikanske NASA. De fire astronauter – Mark L. Polansky, Joan Higginbotham, Nicholas Patrcik og Robert Curbeam - deltog på rumfærge-missionen, mens instruktør Christy Hansen trænede Christer Fuglesang og Robert Curbeam i rumvandring i årene forud for missionen.

I alt var der fire rumvandringer under missionen. Christer Fuglesang var med i tre af dem, heraf også den sidste, som ikke var planlagt på forhånd. Den fjerde rumvandring, som også Robert Curbeam deltog i, blev nødvendig, fordi et solpanel havde sat sig fast. Det var et af de vigtigste formål med hele missionen at installere ekstra solpaneler.

”Da det blev besluttet, at vi skulle ud på en ekstra rumvandring, blev jeg først bare glad over at få chancen for en ekstra rumvandring. Men jeg må indrømme, at stemningen blev noget hektisk. Allerede dagen efter skulle vi flyve tilbage til Jorden, så programmet virkede pludselig noget presset”, fortalte Christer Fuglesang.

Instruktøren Christy Hansen fulgte naturligvis sine elever fra Jorden:

”Jeg må indrømme, at det var en frustrerende oplevelse. Når vi trænede i tankene (astronauter trænes ofte i tanke fyldt med vand, red.), havde jeg hele tiden umiddelbar kontakt til dem. Men under en rigtig flyvning kan jeg ikke kommunikere direkte med astronauterne. Så er der et hierarki, man skal igennem først”.

”Der var faktisk et tidspunkt, hvor jeg begyndte at tvivle på, at vi kunne nå at få problemet løst inden for den tid, vi havde til rådighed. Men hele tiden fik vi gode råd fra kontrolcenteret, og heldigvis lykkedes det”, fortalte Christer Fuglesang.

Dermed er rumstationens evne til at producere strøm markant forøget, og stationen er nu klar til at tage imod flere sektioner blandt andet det europæiske forskningsmodul Columbus.

Astronaut-delegationen fortæller også om deres oplevelser i rummet under et offentligt arrangement i aften på Tycho Brahe Planetarium. I morgen 12. april 2007 besøger de Danmarks Tekniske Universitet / Danmarks Rumcenter i Lyngby.

Copyright 2000 - 2014 © European Space Agency. All rights reserved.