Animation of Phobos rotating

Tæt på Mars' største måne

16 februar 2010

I dag begynder ESAs rumfartøj Mars Express en række overflyvninger af Phobos, Mars' største måne. Kampagnen når sit klimaks den 3. marts, hvor rumsonden sætter ny rekord for tæt overflyvning af Phobos, når den stryger hen over overfladen i en højde af kun 50 km. De indsamlede data vil kunne være medvirkende til at udrede oprindelsen af denne mystiske måne.

Den seneste overflyvning af Phobos begyndte i dag kl. 06:52 dansk tid, hvor Mars Express kom frem til en afstand af 991 km fra Phobos’ luftløse overflade. Overflyvningerne fortsætter i varierende højder frem til den 26. marts, hvor Phobos bevæger sig uden for rækkevidde. Disse overflyvninger er en enestående chance for at gennemføre yderligere videnskabelig forskning med Mars Express, en rumsonde der blev designet til at studere den røde planet.

Mars Express in its polar orbit

“Fordi Mars Express flyver i et elipseformet, polært kredsløb med en maksimumafstand fra Mars på ca. 10.000 km, passerer vi Phobos med regelmæssige mellemrum. Det giver os en enestående mulighed for at udføre ekstra forskning,” siger Olivier Witasse, projektforsker for Mars Express.

Tilbage i 2009 besluttede missionsteamet, at Mars Express' kredsløb skulle justeres for at forhindre, at den tætteste overflyvning kom til at finde sted på planetens natside. Kontrolteknikerne på rumkontrolcenteret i Darmstadt i Tyskland fremlagde en række mulige scenarier, herunder et hvor rumsonden ville komme ned i kun 50 km afstand af Phobos. “Det var det tætteste, de kunne tillade, at vi kom på Phobos,” siger Witasse.

Der lægges stor vægt på den tætteste overflyvning, fordi det giver en helt enestående mulighed for at kortlægge Phobos’ tyngdekraftsfelt. Ved den afstand burde Mars Express kunne føle forskellen i trækket fra Phobos, afhængigt af hvilken del af månen der er tættest på lige på det pågældende tidspunkt. Det vil give forskerne mulighed for at udlede månens interne struktur.

Tidligere overflyvninger med Mars Express har allerede givet de hidtil mest korrekte oplysninger om Phobos' masse, og HRSC-kameraet (High Resolution Stereo Camera) har givet os dens volumen. Når massefylden beregnes, giver det et overraskende tal, fordi det virker som om, en del af Phobos kan være hul. Forskerteamet vil forsøge at verificere denne foreløbige konklusion.

I særdeleshed vil MARSIS-radaren fungere i en særlig sekvens for at prøve at se ind i månen, og se efter strukturer eller en form for ledetråd med hensyn til den indre sammensætning. “Hvis vi ved mere om, hvordan Phobos er opbygget, finder vi måske ud af mere om, hvordan den blev dannet,” siger Witasse.

The High Resolution Stereo Camera (HRSC)

Phobos' oprindelse er et mysterium. Der er tre mulige scenarier. Det første er, at månen er en indfanget asteroide. Det andet er, at den blev dannet på stedet, samtidig med at Mars opstod neden under den. Det tredje er, at Phobos blev dannet senere end Mars fra affald, som blev slynget ud i kredsløb om Mars, da en stor meteorit ramte den røde planet.

Alle instrumenterne vil blive anvendt i denne proces, herunder HRSC-kameraet. Selv om der ikke kan optages billeder under de første fem overflyvninger, herunder den tættest på, fordi Mars Express nærmer sig fra natsiden, bliver det muligt at få billeder med høj opløsning fra den 7. marts og frem. En af opgaverne for HRSC-kameraet vil blive at optage billeder af de foreslåede landingssteder for den russiske mission Phobos-Grunt.

“Der er altid travlt,” siger Witasse om det at lede en forskningsmission. “Overflyvningerne af Phobos gør det hele endnu mere spændende.”

Opdateringer i realtid af overflyvningskampagnen kan følges på Mars Express blog.

Copyright 2000 - 2014 © European Space Agency. All rights reserved.