Under overfladen på den røde planet

Topographic divide between the Martian highlands and lowlands
1 november 2007

Radarsystemet på ESA’s Mars Express har afsløret nye detaljer om nogle af de mest gådefulde aflejringer på Mars: Medusae Fossae formationen. Radaren har givet den første direkte måling nogensinde af dybden og de elektriske egenskaber i disse materialer, og det giver nye fingerpeg om deres oprindelse.

Medusae Fossae formationen (MFF) er helt enestående aflejringer på Mars. De er også en gåde. De befinder sig nær ækvator langs med skillelinjen mellem højlandet og lavlandet, og de udgør muligvis nogle af de yngste aflejringer på planetens overflade. Det kan man slutte ud fra den tydelige mangel på nedslagskratere i dette terræn til forskel fra meget ældre terræn.

MARSIS Radargram

Mars Express har indsamlet data fra denne region ved hjælp af sit instrument Mars Advanced Radar for Subsurface and Ionospheric Sounding (MARSIS). Mellem marts 2006 og april 2007 overfløj Mars Express denne region mange gange og foretog løbende radarmålinger.

For første gang har disse radarmålinger afsløret dybden af MFF-lagene. Det kan vurderes ud fra den tid, det tog for radarsignalet at nå gennem toplaget og blive kastet tilbage fra klippen nedenunder. “Vi vidste ikke, hvor tykke MFF-aflejringerne faktisk er” siger Thomas Watters, ledende ophavsmand til resultaterne ved Center for Earth and Planetary Studies på National Air and Space Museum, Smithsonian Institution, USA

MFF-aflejringerne har altid fængslet forskerne, fordi de forbindes med regioner, der absorberer visse bølgelængder fra jordbaserede radarer. MARSIS arbejder dog med bølgelængder, hvor radarbølgerne mest passerer gennem MFF-aflejringerne og giver overfladeekkoer, når radarsignalet reflekteres tilbage fra materialet nedenunder.

Dataene fra MARSIS afslører elektriske egenskaber i aflejringerne. De antyder, at lagene kan være meget lidt sammenpresset og bestå af løst, støvet materiale. Men det er svært at forstå, hvordan porøst materiale fra vindblæst støv kan være flere kilometer tykt og alligevel ikke være presset sammen under vægten fra det overliggende materiale.

På den anden side er der ingen andre vægtige beviser for tilstedeværelsen af is i dag i de ækvatoriale regioner på Mars, på trods af at de elektriske egenskaber stemmer overens med lag af vandis. “Hvis der er vandis ved Mars' ækvator, må den være begravet mindst flere meter under overfladen,” siger Jeffrey Plaut, MARSIS Co-Principal Investigator ved Jet Propulsion Laboratory i USA. Det er, fordi vanddamptrykket på Mars er så lavt, at eventuel is nær overfladen ville fordampe meget hurtigt.

Så mysteriet om Mars’ Medusae Fossae formation fortsætter.

Copyright 2000 - 2014 © European Space Agency. All rights reserved.