Vand-satellit folder sig ud

Måleprincippet som SMOS-satellitten anvender.
27 november 2009

Den europæiske satellit SMOS, som skal måle jordens vandindhold og dermed forbedre modellerne for klimaet, er klar til at gå i arbejde. Satellitten er blevet til med dansk medvirken.

Satellitten SMOS (Soil Moisture and Ocean Salinity) skal måle jordbundens fugtighed globalt set med et helt nyt princip. Det vil forbedre nøjagtigheden af klimaforskernes modelberegninger, fordi netop jordbunden fugtighed er en faktor, som man i dag stort set må prøve at gætte sig til.

SMOS måler variationer i den elektromagnetiske stråling i mikrobølgeområdet, som udsendes fra jordoverfladen. De elektriske egenskaber af jord og vand er meget forskellige, og derfor kan man oversætte de signaler, man får, til en værdi for fugtigheden.

For at kunne måle denne type stråling er satellitten forsynet med en helt særlig antenne, som aldrig er set i rumfarten tidligere. Faktisk er der tale om 69 små antenner anbragt i et mønster på en Y-formet struktur. Ved hjælp af avanceret signalbearbejdning kan man omsætte signalerne fra de mange små antenner til et signal fra en virtuel meget stor antenne – som ville være for stor til at sende op i rummet. Derved kan man undersøge signaler med større bølgelængde, end man normalt kan med små antenner.

Det har hele tiden været anset for en kritisk faktor i hele projektet at få den Y-formede struktur, som var klappet sammen under opsendelsen 2. november 2009 med en russisk løfteraket, til at udfolde sig korrekt. De første test af satellitten viser, at operationen er lykkedes.

”Efter at vi har slået instrumentet til, kan vi se, at både hovedinstrumentet og alle undersystemerne virker smukt. Vi har været i stand til at producere udmærkede data selv uden at have finindstillet instrumentet,” siger ESA’s Manuel Martin-Neira, driftsingeniør for SMOS.

Fugtighed i jordbunden udgør kun en lille del af klodens samlede vandbeholdning. Men i modsætning til de andre former for vand er vores viden om mængden af vand i jorden særdeles mangelfuld. Det er en parameter, man i dag forsøger at gætte sig til, når man laver vejrudsigter og klimamodeller. Det er et af hovedformålene med ESA’s mission at fjerne denne usikkerhed. En vigtig sidegevinst er, at det samme instrument også kan bruges til at måle havenes saltholdighed. Der er ingen sammenhæng mellem jordens fugtighed og havenes saltholdighed. Det er en ren tilfældighed, at mikrobølgestråling i netop det samme frekvensområde – 1,4 GHz - kan bruges til at undersøge begge ting.

Forskere ved DTU Space, Danmarks Tekniske Universitet, har været med til at udtænke konceptet bag SMOS. De medvirker desuden i en række målekampagner, der skal være med til at sikre, at satellitten måler korrekt.

Copyright 2000 - 2014 © European Space Agency. All rights reserved.