Vand over det hele - på planeten HD 189733b

Transiting exoplanet HD 189733b
Planet passerer hen foran sin moderstjerne.
11 juli 2007

Forskerne rapporterer om den første afgørende opdagelse af tilstedeværelsen af vanddamp i atmosfæren omkring en planet uden for vores solsystem.

Planeten er en stor gasplanet af samme type som Jupiter. Infrarød analyse af dens passage hen foran moderstjernen gav gennembruddet.p> Giovanna Tinetti, som er ESA-stipendiat ved Institute d’Astrophysique de Paris, samt kolleger fra hele verden, brugte data fra NASA’s rumteleskop Spitzer. De udvalgte planeten HD 189733b, som befinder sig 63 lysår væk i stjernebilledet Ræven (Vulpecula).p> Planeten blev opdaget i 2005, da den dæmpede lyset fra sin moderstjerne med omkring 3% på sin vej hen foran den. Ved hjælp af Spitzer observerede Tinetti og hendes hold stjernen, der er en smule svagere end Solen. De så, hvordan dens lys blev svagere i to infrarøde bånd (3,6 og 5,8 mikrometer).

Hvis planeten havde været en fast planet uden atmosfære, ville begge disse bånd samt et tredje (på 8 mikrometer), der for nyligt blev målt af et hold fra Harvard, have udvist samme adfærd.

I stedet viste det absorberede lys et anderledes og markant mønster, da planetens tynde, ydre atmosfære gled forbi foran stjernen. Atmosfæren absorberede mindre infrarød stråling ved 3,6 mikrometer end ved de andre to bølgelængder.

“Vand er det eneste molekyle, der kan forklare denne adfærd,” siger Tinetti.

Tilstedeværelsen af vanddamp gør den ikke nødvendigvis til nogen god kandidat i vores søgen efter planeter med liv. “Dette er bestemt ikke nogen beboelig verden,” tilføjer hun.

HD 189733b har en ca. 1,15 gange så stor masse som Jupiter. Lige som Jupiter er den en gasplanet. Den befinder sig knap 4,5 millioner km fra sin stjerne, som den kredser om på 2,2 dage. Til sammenligning er Jorden 150 millioner km fra Solen, selv den inderste planet Merkur er 70 millioner km fra Solen.

Transiting exoplanet HD 189733b, in the infrared
Infrarød optagelse af planet, der passerer foran sin moderstjerne.

Astronomerne klassificerer den slags planeter som ‘varme Jupitere’. Disse planeter har som regel omfattende atmosfærer, fordi varmen fra den nærliggende stjerne giver dem energi til at udvide sig. HD 189733b er ingen undtagelse, dens diameter er 1,25 gange så stor som Jupiters.

HD 189733b’s atmosfæriske temperatur er ca. 1000 Kelvin (lidt over 700°C) eller højere, hvilket gør, at den betydelige mængde vanddamp i atmosfæren ikke kan fortættes og falde ned som regn eller danne skyer. Temperaturen skulle være omkring fem gange så lav for at give mulighed for skyer af vanddamp eller regn.

Det betyder dog ikke, at atmosfæren er stillestående. Planeten holdes så fast af stjernens tyngdekraft, at det er den samme halvkugle, der vender mod stjernen hele tiden. Med andre ord bliver kun planetens ene side opvarmet. Det medfører formodentlig kraftige vinde, der fyger fra dagsiden til natsiden. “Der er tusind ting, vi skal lære om disse planeter,” siger Tinetti.

Selv om denne planet er en gasgigant og dermed en meget usandsynlig kandidat i vores søgen efter liv, øger disse resultater håbet om at finde vand på en fast planet.

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Giovanna Tinetti, fomer ESA fellow at Institute d’Astrophysique de Paris, France; currently at University College London, UK
Email: Giovanna @ apl.ucl.ac.uk

Jean-Philippe Beaulieu, Institute d’Astrophysique de Paris, France
Email: Beaulieu @ iap.fr

Jonathan Tennyson, University College London, UK
Email: J.Tennyson @ ucl.ac.uk

Fabio Favata, ESA Coordinator for Astronomy and Fundamental Physics missions
Email: Fabio.Favata @ esa.int

Copyright 2000 - 2014 © European Space Agency. All rights reserved.