Vindmøller får hjælp fra rummet

Offshore windmills
Satellitdata kan fremover bruges til at finde den bedste placering af vindmøller offshore.
5 november 2003

Dansk vindmølleindustri vil få stor glæde af et europæisk rumforskningsprojekt, hvor satellitdata bruges til at fastslå vindstyrker over hav

Forskningscenter Risø er en af partnerne i nyt europæisk rumforskningsprojekt, som indledes 1. december 2003. Projektet skal blandt andet bane vej for kommerciel udnyttelse af satellitdata til at fastslå vindstyrkerne over havområder.

”De moderne satellitter til jordobservation kan give billeder af bølgemønsteret i vandet i høj opløsning. Der er nøje sammenhæng mellem vindens styrke og det bølgemønster, der opstår. Derfor kan man bruge billederne til at fastslå vindstyrken”, forklarer Charlotte Hasager, Forskningscenter Risøs afdeling for vindenergi.

Gennem de seneste fem år har meteorologerne udnyttet denne type satellitdata i deres vejrmodeller. Til denne brug er det nok med relativt grove billeder, der kan vise den gennemsnitlige vindstyrke over et stort område af havet. Typisk 25 x 25 km. Til brug for vindkraft er det nødvendigt at have et mere fintmasket net.

Flere nyere satellitter, blandt andet den europæiske rumfartsorganisation ESAs miljøsatellit Envisat, der blev sendt op i 2002, er i stand til at levere billeder, der kan bruges til at vise den gennemsnitlige vindstyrke i et kvadrat på kun 400 x 400 meter.

”Det er en opløsning, som absolut er relevant i forbindelse med vindkraft”, siger Charlotte Hasager.

I første omgang vil denne type data kunne bruges til at pege på den optimale placering af vindmølleparker til havs, men også når der skal sættes vindmøller op i kystnære områder vil det være af stor værdi at kende vindstyrken over havet. Derimod kan man ikke bruge satellitbilleder til at vise vindstyrken inde over land. Ganske vist får vinden løvet på træerne til at bevæge sig, men mønstrene er ikke tilstrækkeligt karakteristiske til at forskerne kan omsætte dem til vindstyrker.

Projektet, der ledes af Nansencenteret i Norge, er blevet til på initiativ af ESAs afdeling for markedsudvikling under programmet for jordobservation.

Forskningscenter Risøs rolle i projektet bliver blandt andet at bekræfte rigtigheden af de vindstyrker, som er fundet ud fra satellitbillederne. Det skal ske ved at sammenligne med data, som er opnået på traditionel vis ved at sætte målemaster op.

”Danmark er nok det land i verden der har de bedste data for vindstyrker offshore”, siger Charlotte Hasager.

Et af perspektiverne i projektet er, at der kan spares mange penge i de tidlige faser, når man planlægger en vindmøllepark. Typisk koster det ca. 7,5 millioner kr. om året at bygge og drive en meteorologisk mast offshore.

”Man vil ikke helt kunne slippe for at sætte master op. Master giver trods alt de mest præcise data og det er tit de sidste 5-10 procent i vindstyrke, der afgør om der vil være økonomi i at etablere en vindmøllepark. Men satellitdata vil kunne bruges dels til at udelukke nogle placeringer, hvor man kan se at vindforholdene er for dårlige, dels til at vise hvilken af flere alternative placeringer, der sandsynligvis vil være den bedste. På den måde kan man spare mange penge, fordi man ved, at man sætter sin mast op et relevant sted”, siger Risø-forskeren.

Et andet perspektiv er at satellitdata kan bruges til at give meget hurtige informationer om vindstyrken i et område, der aldrig før har været systematisk undersøgt med henblik på at udnytte vindenergi.

”Stadig flere lande i den tredje verden begynder at interessere sig for vindkraft, men de har måske svært ved at få finansieret et omfattende måleprogram. Med satellitdata vil man meget hurtigt kunne af- eller bekræfte at et givent område rummer et potentiale for vindenergi”, siger Charlotte Hasager.

”I den forbindelse er det et meget stort aktiv, at vi faktisk har mulighed for at få data helt tilbage til 1992, hvis vi har behov for det. Så længe har satellitterne taget disse billeder, som viser bølgemønstre. Man har mulighed for at få data over hele perioden. Det vil sige at man ikke kun kan sige noget om vindstyrken aktuelt, men også udsvingene over tid. Derved kan man faktisk få et rigtig godt udgangspunkt for at sige, om der er baggrund for at gå videre med planer om at udnytte vindenergi i et givent område”.

Charlotte Hasager tilføjer, at Afdelingen for Vindenergi på Forskningscenter Risø de seneste år har deltaget i et EU-støttet forskningsprojekt om kortlægning af vindhastigheder offshore.

”Gennem det kommende europæiske rumforskningsprojekt håber vi på, at vi fortsat kan holde os i front forskningsmæssigt. Samtidig vil projektet gavne dansk vindmølleindustri”, siger Charlotte Hasager.

Dansk vindmølleindustri tegner sig i dag for mere end halvdelen af omsætningen i branchen på verdensplan.

Det nye projekt for udnyttelse af satellitdata skal løbe i tre år.

Copyright 2000 - 2014 © European Space Agency. All rights reserved.