![]() |
ESA rekrutterer nye astronauter
ESA PR 21-2008. Nu, hvor der arbejder ESA-astronauter i Columbus-laboratoriet om bord på den internationale rumstation (ISS) og det første af ESA's nye lastfartøjer har leveret friske forsyninger til rumstationen, går ESA's aktiviteter inden for bemandede rumrejser ind i en ny æra. Tiden er inde til at søge nye kandidater til ESA's astronautkorps til fremtidige bemandede missioner til ISS, Månen m.m. Den europæiske rumfartsorganisation ESA skrev sig første gang ind i de bemandede rumrejsers annaler i 1978 med sin første astronautudvælgelse efterfulgt af den første Spacelab-mission i 1983. I mellemtiden betød forberedelserne til ESA's Columbus-laboratorieprojekt, at der i 1992 igen skulle udvælges astronauter. Den generelle udvælgelsesproces begynder mandag den 19. maj og følger en fastlagt procedure:
ESA er tvunget til at forny og udvide sit europæiske astronautkorps for at kunne gennemføre de nuværende og fremtidige programmer. Rumfartsorganisationen har derfor besluttet at rekruttere nye astronauter. Kandidater fra de 17 medlemsstater (Østrig, Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Norge, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz og Storbritannien) er velkommen til at søge.
"Den ideelle europæiske astronautkandidat skal have den fornødne faglige uddannelse, herunder, men ikke begrænset til, naturvidenskab, fysik, kemi og medicin, og skal være i besiddelse af særlige kvalifikationer inden for forskning, anvendelse eller uddannelse, gerne også med praktisk erfaring. Desuden forventes det, at ansøgerne har en god hukommelse, dømmekraft, koncentrationsevne, rum/retningssans og er fingernemme", forklarede Gerhard Thiele, tidligere astronaut og leder af European Astronaut Division. Ansøgerne skal tale flydende engelsk (og gerne russisk) og udvise personlige karaktertræk som høj motivation, fleksibilitet, teamkompetence, empati og emotionel stabilitet. Europæisk informationskampagne Denne store rekrutteringskampagne starter med afholdelsen af informationskonferencer i ESA-medlemsstaterne med deltagelse af ESA-astronauter. Medierne informeres og får mulighed for at deltage i disse arrangementer.
European Astronaut Centre (EAC) Linda Villette Email:Linda.Villette@esa.int tel: +49 22 03 6001 113 Fax: +49 22 03 6001 112
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||