Observerede objekter


Orbits
 
Meteorological satellites
 
 
Jorden er objektet, når forskere laver Jordobservation. Men sommetider er Jorden for stor til at overskue på en gang.

Det kan sammenlignes med at tage et billede af et bjerg: hvis man er for tæt på bjerget, kan man ikke se hele bjerget i kamerasøgeren og man kan derfor kun tage et udsnit af bjerget, eller man kan flytte sig længere væk, og først tage billedet, når hele bjerget kan ses i søgeren.

Det samme gælder for satellitter: for at tage et billede af hele Jordskiven, skal satellitten være langt væk fra planeten. Men en satellit kan ikke ændre sin omløbsbane. Så hvis hele Jordskiven skal optages, anvender man istedet en anden satellit med en fjernere omløbsbane.
 
 
Earth's surface
   
Earth's surface
 
Note: Da Jorden er kugleformet, er det umuligt at se hele plantens overflade på en gang - man kan kun se den ene halvdel. Billeder af Jorden vil derfor ligne en skive.

Hvis man ønsker et billede af en større del af Jordens overflade, evt. hele Jorden, kan flere tilstødende billeder lægges sammen i en mosaik.

Afhængig af behovet og af satelittens bane er der to mulige billedtyper, som kan anvendes (se billederne til venstre).

Det øverste billede til venstre er taget fra en satellit, som er langt fra Jorden (36.000 km). Derfor er det muligt at se hele planeten.
 
 
Each square represents one image
 
Each square represents one image
 
 
På dette billede er satellittens bane meget tættere på Jorden (800 km). Hvert kvadrat (sort og rødt) repræsenterer et billede. Når flere billeder sættes sammen til et stort billed, kalder man det en mosaik.
 
 
West London TM image
   
West London TM image
 
Ofte ønsker man at studere et bestemt fænomen i detaljer ved at "zoome ind" på en lille del af Jordens overflade.

Sammenlignet med fotografiet af et bjerg: Hvis man er interesseret i et bestemt objekt, f.eks. et hus på bjergsiden, zoomer man ind i billedet af hele bjerget for at se huset tydeligt. Chancen for at se ret mange detaljer i husets facade er nok ikke stor, eftersom der er tale om et billede, som viser hele bjerget.
 
 
West London aerial map
 
West London aerial map
 
 
Billedet til venstre er et satellitbillede af London. Billedet til højre er et luftfotografi. Valget af det mest velegnede billede afhænger af hvad det skal bruges til. Hvis opgaven er at kortlægge byens vækst, er billedet til venstre (satellit billedet) det mest egnede. Hvis man vil måle trafiktætheden på Themsen, er luftfotografiet bedst egnet.

Man kan have behov for at fokusere på kortlægning af bestemte fænomener eller temaer snarere end en bestemt region.

Eksempler kunne være orkaner, afbrænding eller oversvømmelser. Når satellit billeder bruges til at kortlægge sådanne temaer, taler man om, at en satellit har bestemte "anvendelser".
 
 
 
Ozone hole over the South Pole, September 2001
 
 
For eksempel er en af anvendelserne for satellitten ERS at kortlægge ozonhullet over Antarktis.

Eksemplet til venstre viser et billede af ozonhullet over Sydpolen. ERS har et instrument, der kan måle mængden af ozon i atmosfæren. Jo mørkere billedet er, jo mindre ozon er målt. Det er således muligt at se, at der over Antarktis er målt så lidt ozon, at forskerne taler om et hul i ozonlaget.



Kan du nævne eller gøre rede for andre anvendelser af satellitter?

* See answer at the bottom of the page

Der er mere information om satellitters anvendelse andet steds på Eduspace hjemmesiden under Globale forandringer og Kortlægning af naturkatastrofer .
 
 
 * Svar : kortlægning af skovbrande, tropiske orkaner, oversvømmelser osv.
 
 
  
Last update: 9 December 2009


Telemåling

 •  Platforme (http://www.esa.int/SPECIALS/Eduspace_DK/SEM5B8ROS2G_0.html)
 •  Sensorer (http://www.esa.int/SPECIALS/Eduspace_DK/SEMGG8ROS2G_0.html)
 •  Informationer i billeder (http://www.esa.int/SPECIALS/Eduspace_DK/SEMR3CURS2G_0.html)