![]() |
![]() |
![]() Øvelse 2: Påvisning af ændringer – båndmatematik ![]() ![]()
På de tilgængelige, filtrerede billeder skal du først implementere matematiske udtryk. Du skal trække billedet af den indledende tilstand (før oversvømmelsen) fra billedet af den endelige tilstand (efter oversvømmelsen) (dvs. endelig-indledende). Denne teknik vil frembringe nye billeder, der karakteriserer forskellen mellem hvert billedpar af før og efter oversvømmelsen. Åbn 05102004_f.tif, 25102005_f.tif og 10102006_f.tif som et enkelt datasæt. Implementer følgende matematiske udtryk:
Det betyder, at alle de pixels, der blev meget mørkere på billedet fra efter oversvømmelsen, vil være mørke på billedet fra subtraktionen, hvorimod pixels, der blev meget lysere på billedet fra efter oversvømmelsen, vil ses som lyse. Derfor skulle tilstedeværelsen af nye vanddækkede områder på billedet fra efter oversvømmelsen (altså oversvømmede områder) frembringe mørke pixels på “subtraktionsbilledet”. På trods af at begge billeder fra før oversvømmelsen er fra samme årstid som billederne fra efter oversvømmelsen, er det uundgåeligt, at der er forskelle. Derfor kan billederne fra før oversvømmelsen kombineres til et nyt billede, der bedre kan repræsentere en gennemsnitlig “tør” situation. Dette vil hjælpe til med at minimere eventuelle forskelle mellem billederne fra før oversvømmelsen (jo flere “tørre” billeder der er til rådighed, jo bedre bliver resultatet), og efterfølgende gøre resultatet af subtraktionen mere pålideligt. For at implementere et gennemsnitligt, tørt billede skal du anvende dette udtryk: (05102004_f.tif + 25102005_f.tif)/2 og gemme billedet som pre-flood_mean.tif. Luk alt, hvad du har åbnet. Åbn nu 10102006_f.tif og pre-flood_mean.tif i et datasæt, og implementer en anden subtraktion ved hjælp af billedet fra efter oversvømmelsen og det aritmetiske gennemsnit af billederne fra før oversvømmelsen: 10102006_f.tif – pre-flood_mean.tif. Gem billedet som subtraction.tif.
Alternativt kan du fremstille billedet subtraction.tif direkte uden separat fremstilling af pre-flood_mean.tif ved hjælp af følgende udtryk: 10102006_f.tif – (05102004_f.tif + 25102005_f.tif)/2. Resultatet bliver det samme. Men billedet pre-flood_mean.tif er nødvendigt, da du skal bruge det i den næste øvelse.
1. Observer billedet subtraction.tif, og find ændringerne (meget mørke og meget lyse områder). 2. Hvad repræsenterer de mørke områder? 3. Baseret på hvad du har lært indtil videre om tolkningen af radarbilleder og de dielektriske egenskaber ved jord, kan du så sige, hvad de lyse pixels rundt om de oversvømmede områder er? Husk på, at billedet fra efter oversvømmelsen blev optaget to dage efter det kraftige regnskyl, og det betyder, at en stor mængde vand formodentlig allerede var blevet opsuget af jorden eller var løbet fra gennem dræningsnetværk, inden satellittens overflyvning. Last update: 11 September 2013 ![]()
![]() |