Kilimanjaro - Arbejdsark - Continued


Side1234

 
 
Charcoal kilns
 
Shamba-system tilplantet med træer
 
 
Skovrydning
  
Vi vil måle omfanget af skovrydning først baseret på billederne fra 2000 og derefter på billederne fra 1984.

6) Mål omfanget af skovrydning i 2000.

Åbn det falske farvebillede Kilim432 eller det naturlige farvebillede Kilim321, du konstruerede og gemte tidligere.

Vi måler nu det ryddede område på den vestlige skråning af Kilimanjaro inde i Skovreservatet.

Vælg værktøjet Image/Measure tool og vælg Angiv det ryddede område ved at klikke langs med områdets perimeter. Afslut med at højreklikke.

Perimeteren og området vises i Measure tool vinduet.

Baseret på Landsat-billedet fra 2000:

Hvor stort er det målte ryddede område i km2 og ha?

Hvor stor en del er det i procent? Du skal tage i betragtning, at hele Skovreservatet er på 92.906 ha.

Find og mål andre ryddede skovområder, og beregn den totale skovrydning i 2000.

7) Mål omfanget af skovrydning i 1984.

Åbn det falske farvebillede Kilim432 eller det naturlige farvebillede Kilim321, du konstruerede og gemte tidligere.

Find og mål de ryddede områder i Skovreservatet i 1984.

Inspicér og beskriv Skovreservatet. Fokusér på områder uden træer.

Mål alle ryddede områder, og beregn det samlede område i ha.

Hvor stor en del er det i procent? Du skal tage i betragtning, at hele Skovreservatet er på 92.906 ha.

Beregn forskellen mellem 1984 og 2000. Skriv en lille rapport over dine undersøgelser. Inkludér dine konstruerede satellitfarvebilleder sammen med en tabel over dine målinger og beregninger.

 
 
Landslide
   
Jordskred
 
Trusler mod Skovreservatet
  
I studiet "Aerial Survey of the threats to Mt. Kilimanjaro" under UNEP (United Nations Development Programme), foretog forskerne i 2000 en omfattende undersøgelse af truslerne for området.

Forskerne overfløj hele Skovreservatet i et lille fly og observerede og fotograferede alle påvirkningerne af skoven. Ved hjælp af GPS (Global Positioning System) blev alle deres målinger og fotografier sat ind i et koordinatsystem og overført til GIS-filer. De kan derfor åbnes og overlejres på satellitbilleder i LEOWorks.

Typerne af skader og trusler mod skoven blev registreret som følgende:

  • Fældning af hjemmehørende træer: Kamfer (Ocotea usambarensis)
  • Fældning af hjemmehørende træer: Ceder (Juniperus procera)
  • Fældning af andre hjemmehørende træarter
  • Afbrændt skovområde
  • Trækulsproduktion
  • Skovlandsbyer
  • Praksis af Shamba (Taungya) systemet
  • Kvægets græsning
  • Små dyrkede marker i naturskov
  • Jordskred
  • Stenbrud
Fældning af hjemmehørende træer: Kamfer (Ocotea usambarensis)

Undersøgelsen registrerede nylig fældning af hjemmehørende træer i naturskoven. To af de mest efterspurgte arter blev identificeret hver for sig: kamfer (Ocotea usambarensis) og ceder (Juniperus procera). De andre er klassificeret under kategorien "andre hjemmehørende træarter".

Fældning af andre hjemmehørende træer

Afbrændt skovområde

Undersøgelsen registrerede 65 afbrændte skovområder. Brandene havde som regel fundet sted for nogen tid siden. Størstedelen af disse områder blev fundet på de sydvestlige skråninger af Kilimanjaro.

Trækul

Omkring 125 trækulsovne blev observeret i naturskoven på Kilimanjaro. Alle ovnene befandt sig på de sydøstlige skråninger.

Shamba (Taungya) systemet

Shamba (Taungya) systempraksis for skovplantager i Tanzania er oftest blevet fastlagt ved at tillade lokale landmænd at anbringe småtræer ind i mellem på marker med landbrugsafgrøder i skovplantager frem til det tredje vokseår. I det tredje vokseår kaster de unge træers kroner for meget skygge, til at landbrugsafgrøderne kan vokse normalt. På dette tidspunkt flytter landmændene væk og tildeles en anden jordlod, hvis der er noget ledigt.

Dette Shamba-system er baseret på de succesrige erfaringer fra etableringen af teakplantager i Burma (Myanmar) tilbage fra midten af det 19. århundrede. Det blev identificeret som en måde at skaffe billig, eller oven i købet gratis, arbejdskraft på til etableringen af skovplantager og samtidig som et bidrag til den nationale fødevareproduktion og skabelsen af beskæftigelse i landområderne.
 
 

Side1234

 
 
  
Last update: 18 Juni 2013


Kilimanjaro

 •  Introduction (http://www.esa.int/SPECIALS/Eduspace_Global_EN/SEMJUZVX3RF_0.html)
 •  Background (http://www.esa.int/SPECIALS/Eduspace_Global_EN/SEMVVZVX3RF_0.html)

Exercises

 •  GIS exercises (http://www.esa.int/SPECIALS/Eduspace_Global_EN/SEM1ZZVX3RF_0.html)

Links

 •  The World Factbook - Tanzania (https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/tz.html)
 •  Unesco World Heritage List (http://whc.unesco.org/en/list)
 •  Threats to Mt. Kilimanjaro forests (UNEP study) (http://www.unep.org/dewa/assessments/EcoSystems/land/mountain/Kilimanjaro/index.asp)
 •  Monitoring weather and climate from space (http://www.eumetsat.int/Home/Main/Image_Gallery/index.htm?l=en)

Eduspace - Software

 •  LEOWorks 3 (http://esamultimedia.esa.int/multimedia/LEOWorks3.exe)

Eduspace - Download

 •  Kilimanjaro.zip (7.4 Mb) (http://esamultimedia.esa.int/docs/eduspace/Kilimanjaro_2.zip)
 •  Vegetation zones on Mt Kilimanjaro (http://esamultimedia.esa.int/docs/eduspace/Kilimanjaro.pdf)
 •  Kilimanjaro GIS files (584 Kb) (http://esamultimedia.esa.int/docs/Kilimanjaro_GIS.zip)