![]() |
Opgave 3 - Sommermonsunen og dens oversvømmelser - Continued
En mere effektiv måde ville være at vise omfanget af oversvømmelsen oven på billedet fra 1987. Det er den måde hjælperne i marken vurderer udsatte områder på i forbindelse med beslutningstagningen ved katastrofer.
Digitaliser det primære flodleje. Bagefter skal du vælge Edit>Stop Edit for at stoppe med at tegne. Gem shape-filen i mappen "Monsun". Vi skal nu bruge billedet fra 1987 og shape-filen for oversvømmelsen i 1988 i programmet ArcExplorer. ArcExplorer er en let udgave af et GIS-proagram udviklet af ESRI. Denne gratis software giver en let metode til udførelse af basale GIS-funktioner. ArcExplorer kan anvendes i forskellige sammenhænge til visning, forespørgsel og dataindhentning og understøtter en lang række standard datakilder. Det kan anvendes alene sammen med lokale datasæt eller som klient til internetdata- og kortservere.
ArcExplorer kan downloades via linket til højre.
Vælg Theme>Add Theme.... Vælg mappen Monsun, og vælg billedet bangladesh_870109.tif. Vælg nu vektor-filen Flood.shp fremstillet i LEOWorks. Begge filer vises i ArcExplorer boksen Local. Hak boksene af til venstre for filnavnene. Dobbeltklik på filen Oversvømmelse i boksen Local. Vælg Cross fill for Style, og skift farve til blå. Omfanget af oversvømmelsen er nu flettet sammen med SPOT XS-billedet fra 87. Forskellen mellem lav og høj vandstand vises, og der er tydeligvis en enorm forskel. Konsekvensen af denne type oversvømmelse kan man let forestille sig, især hvis den skulle finde sted i mere tætbefolkede områder.
Hvad er grundene til de kraftige oversvømmelser bortset fra selve monsunen? Søg på internettet efter svarene.
Prøv at finde ud af: Hvor der er forekommet og/eller kunne forekomme kraftige oversvømmelser i fremtiden? Hvilken form for forholdsregler der er blevet taget. Diskuter fordele og ulemper ved de forholdsregler, der er blevet taget? Hvordan de årlige oversvømmelser påvirker livet i de pågældende områder? Hvad der sker, hvis oversvømmelserne ikke forekommer? Hvor mange mennesker, der er blevet påvirket af oversvømmelser i Asien i løbet af de seneste 10 år. Sammenlign antallet med befolkningstallet i dit hjemland. Last update: 8 Maj 2013
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||