ESA title
Uddannelses- og Forskningsministeriet i Bredgade 40 er ansvarlig for Danmarks medlemskab af ESA
Agency

Danmark i rummet 2014

2689 views 6 likes
ESA / Space in Member States / Denmark

Danmark er et lille land, der har svært ved at finansiere rummissioner for egne midler alene. Derfor foregår dansk rumforskning igennem internationale samarbejdsaftaler. Danmark har været medlem af den ESA siden 1975, hvilket gør det muligt at gennemføre og deltage i mere ambitiøse projekter.

Danmark har ikke sin egen rumfartsorganisation, så medlemsskabet af ESA varetages af Uddannelses- og Forskningsministeriet. I ministeriet arbejder cirka fem ansatte med ESA-medlemsskabet, men for løbende at være opdateret om danske forskeres interesser benytter ministeriet eksperter fra danske universiteter som eksterne delegerede til ESA’s komiteer og udvalg.  

Danmark deltager i de fleste ESA-programmer

Danmark bidrager hvert år med 200 millioner kroner til ESA, og der er har dansk deltagelse i størstedelen af ESA’s programmer. Halvdelen af disse midler går til de obligatoriske programmer, der blandt andet omfatter det videnskabelige program.  

Uddannelses- og Forskningsministeriet afgør, hvor resten af midlerne skal bruges, hvilket sker efter rådgivning fra ministerens rumforskningsudvalg før ESA’s ministerkonferencer. Danmark har deltaget i næsten alle ESA’s ikke obligatoriske programmer gennem tiden men med særligt fokus på jordobservation og bemandet rumfart samt i mindre grad telekommunikation og teknologiprogrammerne. Rumforskningsudvalgets overordnede formål er at give kvalificeret faglig rådgivning til uddannelses- og forskningsministeren om danske kompetencer, interesser, prioritering og strategiske overvejelser vedrørende udnyttelsen af det danske ESA medlemskab og om, hvordan Danmark udnytter Space i Horizon 2020.

http://ufm.dk/forskning-og-innovation/rad-og-udvalg/andre-udvalg-og-fonde/Rumforskningsudvalget

Man kan på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside læse mere om Danmarks deltagelse i ESA's programmer:

http://ufm.dk/forskning-og-innovation/internationalt-samarbejde/europaeiske-samarbejder/esa/esa-programmer-med-dansk-deltagelse

Fokus på bemandet rumfart har blandt andet ført til, at den første danske astronaut Andreas Mogensen skal på en mission til den Internationale Rumstation i 2015.

Dansk viden og teknologi i rummet

Ministeriet har en velbevaret gårdhave i den københavnske bydel Frederiksstaden, der blev opført i slutningen af 1700 tallet
Ministeriet har en velbevaret gårdhave i den københavnske bydel Frederiksstaden, der blev opført i slutningen af 1700 tallet

I Danmark er der i alt otte universiteter, hvoraf fire er involveret i rumforskning og – teknologiudvikling igennem ESA projekter. Disse fire er; Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Aalborg Universitet. Samtidig varetager Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, det danske EUMETSAT medlemskab.
 
Ud over indsatsen fra de danske universiteter er der en række virksomheder, der leverer udstyr og ekspertise til ESA. Størstedelen af de opgaver, der løses for ESA i Danmark, sker gennem 4-5 virksomheder, men alt i alt er 15-20 virksomheder involveret i ESA’s arbejde.
 
Danmark udnytter ESA medlemskabet på en række forskellige måder, og mange mennesker beskæftiger sig dagligt med ESA projekter både videnskabeligt og teknisk. Mere information om universiteternes og virksomhedernes aktiviteter kan findes på deres hjemmesider.
http://dkuni.dk/omdkuni/De-8-universiteter
http://fad.di.dk/Pages/Forside_sp.aspx 

Related Links