Space for Kids

Kids (en)
Our Universe
Life in Space
Technology
Earth
 
 
lab
fun
news
Stars and galaxies
Nearby galaxy NGC 1569
 

Stjerner

Stjerner fødes, bliver gamle og dør – ligesom mennesker. Deres fødselsomgivelser er store, kolde skyer af gas og støv, der kaldes "stjernetåger". Den mest berømte af disse er Oriontågen, som er synlig med det blotte øje.

Når en mellemstor stjerne som Solen nærmer sig sit livs afslutning, flere milliarder år efter dens fødsel, vil den udvide sig og blive til en rød kæmpe. Denne kan strække sig over millioner af kilometer – når dette sker for Solen, vil den være stor nok til at opsluge planeterne Merkur og Venus!

Efter at have udstødt sine ydre gaslag vil stjernen kollapse og danne en meget kompakt hvid dværg. En teskefuld materiale fra en hvid dværg ville veje op til 100 ton! Over milliarder af år nedkøles den hvide dværg, hvorefter den bliver usynlig. Men bare rolig – det vil først ske for vores sol om 4,5 milliarder år!

Små stjerner lever i lang tid, i over 10 milliarder år. Deres død er aldrig blevet observeret, men de forventes at få en stille livsafslutning og til sidst ebbe ud.

Supernova remnant
 
De største stjerner dør meget pludseligt. Hen imod slutningen af deres liv, svulmer de op og bliver til røde superkæmper, før de i sidste ende eksploderer i en kæmpemæssig supernova.

I ca. en uge overstråler supernovaen alle de andre stjerner i sin galakse. Så ebber den hurtigt ud. Det eneste, der er tilbage, er et lille, kompakt objekt – en neutronstjerne eller et sort hul – omgivet af en ekspanderende sky af meget varm gas.

De elementer, der fremstilles inde i superkæmpen (såsom ilt, kulstof og jern) spredes ud i rummet. Dette stjernestøv danner i sidste ende andre stjerner og planeter!

printer friendly page
Stars and galaxies
 
Copyright 2000 - 2016 © European Space Agency. All rights reserved.