| | Introduktion til øvelserne
Himalayabjergene er en af de største bjergkæder på Jorden. Disse bjerge har de højeste tinder og indeholder en af de største mængder af is uden for polarregionerne.
Himalayas gletsjere er en vigtig ferskvandsressource for de mange millioner mennesker, der lever langs med floderne nedad bjergene. De udgør dog også flere naturlige trusler mod disse mennesker, for eksempel gletsjersøer (se herunder), der kan bryde igennem og lave gletsjerløb.
I denne øvelse skal du arbejde med to satellitbilleder af den store bjergkam i Himalayabjergene mellem Bhutan og den tibetanske højslette (ca. 90° Ø længde, 28,2° N bredde). Bliv bekendt med placeringen ved hjælp af GoogleEarth file. De to satellitbilledudsnit indeholder en gletsjer og en gletsjersø ved dens forkant.
ASTER-satellitbilledet nedenfor giver et overblik over området. Nogle gletsjere er meget rene, mens andre er dækket af meget sediment. Det skyldes, at akkumulationsområderne for denne type gletsjere er omkranset af stejle, høje klippevægge. Klipper falder ned, og klippeskred fra disse vægge falder ned på gletsjeren, og stumperne "vokser" ind i isen. Derefter følger sedimenterne med isbevægelsen og dukker op igen i afsmeltningsområdet. Gletsjere, hvis akkumulationsområder ikke er omkranset af klippevægge, har ingen sedimenter og forbliver derfor rene. Mange af gletsjerne ender i morænesøer. Nogle af disse søer kan bryde igennem opdæmningen og dermed komme til at udgøre en alvorlig fare for befolkningen i dalene. Søerne i midten til højre har allerede forårsaget gletsjerløb (jøkelløb)(se GoogleEarth file).
ASTER-satellitbillede af gletsjere langs med den store bjergryg i Himalayabjergene mellem Bhutan og den tibetanske højslette
Isens bevægelse er et vigtigt element i gletsjersystemet. Kendskab til bevægelseshastigheden og bevægelsesmønsteret i en gletsjer hjælper os til at forstå dens sundhedstilstand og ligeledes dens potentielle reaktion og følsomhed over for klimaforandringer. Hvis man kender gletsjerens bevægelseshastighed, hjælper det også til at kunne vurdere den fremtidige udvikling af søerne ved dens forkant. Væksten af sådanne søer afhænger af balancen mellem gletsjerens isforsyning (dvs. isbevægelsen) og afsmeltningen af isen ved isens forkant. Hvis isens afsmeltning er større end isens bevægelse, kan søen vokse. Hvis isens bevægelse overstiger afsmeltningen, vil søen blive mindre.
For at nå frem til det område, der vises på satellitbilledet, ville du skulle gå i omkring 2 uger med en fuldt udstyret ekspedition. Mange områder i det terræn højt oppe i bjergene, som vises på billedet, er meget utilgængelige. Derfor er vores eneste mulighed for at lave et kort over gletsjerne i denne region at benytte satellitbilleder.
Formålet med øvelsen
I denne øvelse skal du arbejde med to ASTER-billeder af Himalayabjergene mellem Bhutan og Tibet. Det ene billede er fra 20. januar 2001, og det andet er fra 20. november 2001. De to ASTER-billeder er blevet behandlet, så alle topografiske forvrængninger mellem de to er fjernet. Denne proces kaldes justering af ortofoto eller ortoprojektion. Grundlæggende har de to billeder ikke længere deres rå geometri, men en kortgeometri.
Ved at sammenligne en sektion af to gentagne satellitbilleder, vil du kunne vurdere, om det er muligt at se og måle isens bevægelse i en gletsjer. Du vil også finde ud af denne metodes begrænsninger.
Data
Til denne øvelse skal du arbejde med:
- ast_20jan2001.tif: Sektion af kanalen 3N i et ASTER-satellitbillede fra 20. januar 2001. Justeret ortofoto, UTM projektion. Pixelstørrelse: 15 x 15 m.
- ast_20nov2001.tif: Sektion af kanalen 3N i et ASTER-satellitbillede fra 20. november 2001. Justeret ortofoto, UTM projektion. Pixelstørrelse: 15 x 15 m.
| |
