ESA støtter den europæiske udsendelse af filmen Oceans

26 november 2009

OCEANS, produceret af filmmanden Jacques Perrin, rejser spørgsmålet om, hvilke spor mennesket påtvinger det vilde dyreliv, og med billeder og stemninger svarer han på spørgsmålet: »Verdenshavet? Hvad er det for noget?« ESA har aktivt støttet filmens produktion, dels med rådgivning fra sine eksperter i observation af jorden (og her specielt verdenshavene), dels med en grundig omvisning i det europæiske rumcenter i Kourou.

Desuden har hidtil upublicerede billeder af havene, optaget af ESA-satellitten Envisat, bidraget til at gøre problemstillingen nærværende og lettet udpegningen af egnede locations rundt om på kloden.

»Billeder er uovertrufne, når budskabet skal igennem. De billeder, som Jacques Perrin har sammensat filmen af, er en hyldest til livet og til verdenshavene som livets kilde og det, der styrer klimaet og beskytter artsrigdommen. Rummet er en forpost, når man vil iagttage, forstå og have vished for udviklingen i verdenshavene på globalt plan. Havet og rummet, to dimensioner, der stadig stort set er ukendte, er på samme tid vores oprindelse og vores fremtid,« påpeger Jean-Jacques Dordain, ESA’s generaldirektør.

En tradition for engagement i naturen og miljøet

Med filmen »Fugle på rejse« bjergtog de franske filmfolk Jacques Perrin og Jacques Cluzaud et stort publikum, i kraft af deres optageteknikker. Nu er de tilbage med optagelser, der aldrig er set før, fra pakisen på polerne til troperne, midt i verdenshavene og deres storme, på opdagelse efter miskendte og ukendte havvæsener. »At skyde en fart på 10 knob midt i en flok tunfisk på jagt, følges med delfiner i deres kåde tumlen, svømme skulder mod finne med den store hvidhaj… filmen OCEANS er at være fisk med fiskene,« forklarer Jacques Perrin med stor begejstring.

»OCEANS« får biografpremiere i Frankrig, Belgien og Schweiz sidst i januar 2010. En række andre europæiske lande følger efter mellem februar og maj 2010.

Hvordan ESA-satellitter observerer verdenshavene

Efter opsendelsen af satellitten ERS-1 i 1991 har ESA leveret en datamængde uden sidestykke til alle grene af havforskningen, deriblandt dybdemålinger og målinger af temperaturen i havoverfladen – begge dele uundværlige, når man vil have større indsigt i jordens økosystemer. Disse informationer bidrager til en større forståelse af forskellige processer både på regionalt og globalt plan. Med opsendelsen af Envisat i 2002 er viften af muligheder blevet udvidet med målinger af havets farve, der giver mulighed for en avanceret beskrivelse af de globale biokemiske processer.

For tiden opsender ESA en serie nye satellitter beregnet til at udbygge vores viden om systemet Jorden, idet de skal levere oplysninger om verdenshavenes saltindhold, vanddybden og polarisens udstrækning. GOCE – den første af disse missioner – vil skaffe data om jordens topologi, et vigtigt bidrag til at vurdere ændringer i havenes vandstand og kredsløbet i verdenshavene. Undersøgelsesområderne er enorme og pr. definition utilgængelige, og derfor er satellitter ofte havforskernes eneste middel, når de skal indsamle regelmæssige og pålidelige data om verdenshavenes egenskaber og de tilhørende processer.

Den anden satellit i ESA’s Earth Explorer-serie – missionen SMOS (Soil Moisture and Ocean Salinity) – blev opsendt 2. november i år. SMOS bliver den første satellit i verden, der både har til opgave at kortlægge saltindholdet i overfladen af verdenshavene og overvåge jordoverfladens fugtindhold over hele kloden.

Operationel overvågning af verdenshavene

Ud over, at satellitterne bidrager til vores grundlæggende forståelse af processerne i verdenshavene, spiller de en vigtig rolle for sikkerheden til havs, beskyttelsen af havmiljøet og håndhævelsen af havretten. For eksempel indgår ESA-satellitterne i et operationelt system til sporing af ulovlig dumpning i de europæiske farvande. De letter arbejdet for de europæiske forvaltninger, der skal overvåge vandkvaliteten langs kysterne. De observationer og målinger, som de udfører, bruges til at udarbejde officielle kort over havis til polarekspeditioner, til at overvåge de vigtigste havstrømme, eller endda til at forudse visse ekstreme tilstande.

Uundværlige redskaber til at beskytte vores planet

Med sine nye missioner til observation af jorden vil ESA sørge for, at disse oplysninger stilles til rådighed for forskellige formål på permanent basis: operationel overvågning, hjælp til håndhævelse af love, hav- og klimaforskning, opstilling af klimamodeller.

»ESA’s medlemslande har gjort rumobservation af verdenshavene, landmasserne, iskapperne og atmosfæren til deres første prioritet, og det er noget enestående blandt verdens rumfartsorganisationer. Med denne prioritering lægger Europa sig i spidsen for denne verdensomspændende kampagne, der skal gøre det muligt at forstå og håndtere klimaændringerne og også give muligheder for fortsat liv på kloden,« slutter Jean-Jacques Dordain.

Copyright 2000 - 2014 © European Space Agency. All rights reserved.