Koncentrationer af ilt (øverst) og kuldioxid. Stort set falder de sammen, men de små afgivelser er vigtige. De sladrer om områder, hvor planter optager ekstra meget CO2.

Planter er klodens lunger. De trækker drivhusgassen kuldioxid ud af atmosfæren og frigiver ilt. Foreløbige resultater fra ESA’s miljøsatellit giver håb om, at data fra satellitter kan afdække, i hvor høj grad vegetationen er i stand til at modvirke drivhuseffekten.

Koncentrationen af drivhusgassen kuldioxid bliver ved med at stige som følge af menneskets aktiviteter. Derfor stiger klodens gennemsnitlige temperatur. Et af de store spørgsmål er imidlertid, om naturen har en eller flere indbyggede mekanismer, der er i stand til at forhindre, at drivhuseffekten løber løbsk.

Et instrument ombord på den europæiske rumfartsorganisation ESA’s miljøsatellit Envisat er i stand til at måle, hvor meget kuldioxid, der totalt er i en søjle af luft, som strækker sig helt fra jordoverfladen op til atmosfærens øverste lag. Instrumentet kan også måle indholdet af ilt.

Sammenligner man de to sæt af målinger, vil man se, at de i høj grad falder sammen. Der, hvor der er meget kuldioxid, er der også en stor plantevækst, som fører til et højt indhold af ilt i atmosfæren.

”Imidlertid er der ganske små variationer i billedet, og det er netop dem, der er de interessante. De viser nemlig, hvor der er mekanismer, som trækker ekstra meget kuldioxid ud af luften”, siger dr. Michael Buchwitz, Institut for Miljøfysik ved Universitetet i Bremen.

Det tyske institut har brugt observationer fra Envisats instrument SCIAMACHY (Scanning Imaging Absorption Spectrometer for Atmospheric Chartography) for perioden 2003-2005 til at finde de små udsving i forholdet mellem kuldioxid og ilt. Samtidig har forskere fra Leicester Universitet brugt data fra det samme instrument til at måle, hvor meget kuldioxid, som bliver optaget af planter.

"Det spændende nye er, at vi begynder at få et billede af troperne, som er det atmosfæriske systems lunger. Vi vil blive i stand til at vurdere, hvor effektive troperne er til at omforme kulstof og, hvordan det ændrer sig over tid i takt med, at klimaforandringer præger det tropiske biologiske system”, siger dr. Paul Monks fra det britiske universitet.

Forskningsområdet er endnu på et tidligt stadie, men forskerne er opmuntrede af sammenligninger mellem satellitmålingerne og målinger fra fly. Sammenligningerne viser, at målingerne fra satellit nærmer sig en nøjagtighed på 1 procent, hvilket er en acceptabel sikkerhed.

Det giver håb om, at målinger fra satellit kan spille en hovedrolle i forståelsen af hele kulstofkredsløbet, som er den centrale faktor for drivhuseffekten. Samtidig om, at målingerne kan bruges til at overvåge, om landene lever op til de internationale aftaler om at begrænse udledninger af kuldioxid og de øvrige drivhusgasser.