Sløret løftet for potente stjernefabrikker

Hidtil usynlige galakser med voldsomt hurtig dannelse af nye stjerner er afsløret af den europæiske rumfartsorganisation ESA’s observatorium Planck. I sagens natur ligger stjerneproduktionen, som er sket mellem ti og tusind gange så hurtigt som i Mælkevejen i dag, langt tilbage i tiden, da det har taget milliarder af år for den stråling, som observatoriet måler, at nå frem.

Planck er i stand til at spore meget små forskelle i temperaturen af stråling, faktisk helt ned til variationer på mindre end en milliontedel grad. Det svarer til, at et instrument på Jorden skulle være i stand til at måle varmestrålingen fra en enkelt kanin på Månen. Selvom forskellene er ganske små, mener forskerne, at de rummer nøglen til forståelsen af, hvorfor der har dannet sig de objekter, vi kender i dag i form af planeter og stjerner.

Paradoksalt nok er meget kolde områder interessante, når man vil studere dannelse af stjerner. I midten af de kolde områder befinder der sig ekstremt koldt støv, som er på vej til at kollapse – hvilket omdanner støvet til nye stjerner. Selvom støvet er ekstremt koldt, er det alligevel lidt varmere end det tomme rum – og Planck er netop i stand til at spore disse forskelle.

På den måde er observatoriet, blev sendt op 14. maj 2009, i stand til at afsløre objekter, som ville være umulige at se med almindelige teleskoper.

”Dette er et stort øjeblik for Planck. Indtil nu har det hele handlet om at indsamle data. Nu kan vi endelig tage fat på opdagelserne,” siger ESA’s Jan Tauber, der er videnskabelig medarbejder i missionen.

Planck er i kredsløb om punktet L2 (Lagrange punkt 2) – et punkt 1,5 millioner km fra Jorden i modsat retning af Solen. De særlige tyngdekraftforhold i L2 tillader rumfartøjer at gå i kredsløb om punktet på samme måde, som var der tale om et stort himmellegeme med sin egen tyngdekraft. På den måde følger Planck med Jorden rundt i banen om Solen. Derved kan fartøjet kigge ud i rummet – væk fra Solen – og samtidig være i konstant radiokontakt med Jorden.

Plancks hovedformål er at måle ganske små forskelle i den kosmiske baggrundsstråling, som forskerne mener, blev udsendt i det spæde univers, ca. 380.000 år efter Big Bang. Imidlertid har observatoriet også vist sig velegnet til at studere fødslen af stjerner.

Planck har dansk teknologi ombord, idet DTU Space, Danmarks Tekniske Universitet, har udviklet spejlene til fartøjets teleskop.

De første videnskabelige resultater præsenteres i disse dage i Paris. I Danmark afholdes der i aften et arrangement om missionen på Tycho Brahe Planetariet i København.