ESAESA Lokal Information Danmark
   
Tjenester
KalenderRSS feedsAbonnement Bookmark and Share
 
 
 
 
 
printer friendly page
Isens tykkelse er indikator for drivhuseffekten
Nærbillede af indlandsisen
 
14 Februar 2002
Kommende satellit skal følge tykkelsen af Jordens isdække med 1-3 centimeters nøjagtighed
 
Tykkelsen af Jordens isdække er en af de vigtigste indikatorer for ændringer i klimaet. Herunder ændringer forårsaget af menneskeskabt forurening, i daglig tale drivhuseffekten. Om et par år vil en satellit opsendt af den europæiske rumfartsorganisation ESA give forskerne mulighed for at følge isens tykkelse med hidtil uset nøjagtighed.

Med planlagt opsendelse april 2004 skal satellitten CryoSat måle isen fra 720 kilometers højde. Satellittens bane passerer begge Jordens poler under hvert kredsløb.

Takket være en ny type radar bliver CryoSat i stand til at måle isens tykkelse med en nøjagtighed på 1-3 centimeter. Lige som vi mennesker er i stand til at fornemme afstande bedre fordi vi ikke har et, men to øjne, bygger den nye radar på dobbelt udsendelse og opfangelse af signaler.

Forudsætningen for den store nøjagtighed er samtidig at satellittens position og højde over Jorden hele tiden er præcist fastslået. Det er sikret med systemet DORIS, udviklet af den franske rumfartstjeneste CNES. Systemet bygger på at stationer på Jorden udsender signaler, som opfanges af et instrument på satellitten.  
 

 
 
Læs også
CryoSat – a satellite with an icy mission
 
 
 
   Copyright 2000 - 2010 © European Space Agency. All rights reserved.