 |  |  |  |  |
| |  | |  | |
 |
Tjenester KalenderRSS feeds Abonnement
|  |  |  |  | | | Meteorologisk satellit opsendt
21 December 2005 Den anden i en ny generation af meteorologiske satellitter blev sendt op i dag, den 21. december, med en Ariane 5 raket fra Europas rumstation i Kourou, Fransk Guyana. Satellitten er den anden i den såkaldte MSG-familie (Meteosat Second Generation), som er sendt op af Arianespace og leveret til EUMETSAT af ESA. Den anden passager ombord på Ariane 5 er den indiske Insat4A ejet af ISRO (Indian Space Research Organisation). Insat4A har opgaver inden for telekom, radio-tv og meteorologi.
Behovene hos brugere af meteorologiske data og billeder har ændret sig siden introduktionen af satellitdata til vejrudsigter i 1977. EUMETSAT har derfor, i samarbejde med ESA, udviklet en ny generation af satellitsystemer, der betyder en væsentlig forbedring af de ydelser, der leveres af den eksisterende Meteosat-flåde.
Fire satellitter vil give kontinuerlig meteorologisk dækning frem til 2018. Siden opsendelsen af den første MSG-satellit i 2002 er der leveret meteorologiske billeder hvert kvarter (i stedet for hver halve time med satellitterne fra første generation af Meteosat) i 12 spektrale kanaler (i stedet for i 3), og der er leveret vigtige data til en lang række formål inden for vejrudsigter og klima- og miljøovervågning. ESA vil på vegne af EUMETSAT fortsætte med at stå for driften af alle fire rumfartøjer.
Få sidste nyt (på engelsk) under ‘MSG launch special’ på
http://www.esa.int/msg.
| |
|  | Meteosat Second Generation Læs også MSG-2 in position for tonight's launchMeteosat Second Generation-2: watch the launch liveForecast good for launch of Europe's latest MSG weather satelliteIn depth MSG-2 launch diaryESA LaunchersEurope's SpaceportESA Spacecraft OperationsMere på internettet ArianespaceEUMETSATEUMETSAT's MSG-2 website
|