ESAEducationHjemVejr og klimaGlobale forandringerNaturkatastrofer
   
Om Eduspace
Hvad er Eduspace?Hvilke værktøjer findes på siden?
Vælg dit sprog
Jordobservation
Hvad er telemåling?Telemåling i detaljerHistorisk udviklingKortlægning med satellit dataSatellitters kredsløbJordobservation
satellitter
Ressourcer
Multimedia
BilledgalleriVideogalleri
Services
Kontakt osSøg i Eduspace
 
 
 
 
 
printer friendly page
Atmosfærisk forstyrrelse
 
Atmospheric window
"Atmosfæriske vinduer" er betegnelsen for de bølgelængder, hvor atmosfæren er "gennemsigtig". Her passerer emission og reflektion næsten uhindret igennem. I andre bølgeområder absorberes strålingen af forskellige drivhusgasser
 
Strålingen fra solen og reflektionen fra jordoverfladen passerer igennem atmosfæren, før den når ud til satellitten. Atmosfærens indhold af drivhusgasser bremser dele af udstråling fra Jorden. Ozon bremser den ultraviolette stråling næsten fuldstændigt, ligesom næsten al stråling i området mellem 9,5 og 10 mikrometer standses. Vanddamp og kuldioxid er meget effektive drivhusgasser, som absorberer stråling indenfor mange forskellige bølgeområder.

De bølgeområder, hvor størstedelen af strålingen passerer igennem, kaldes "atmosfæriske vinduer". Heldigvis passerer en god del af det synlige lys igennem (ellers ville dagslyset ikke nå ned til jordoverfladen). I dele af det nærinfrarøde område ses, at atmosfæren ligeledes er næsten 100% gennemsigtig. Her kan man altså foretage satellitobservationer med et minimum af atmosfærisk forvrængning. Det termisk infrarøde område fra 10 - 12 mikrometer benyttes til temperaturmålinger i overfladen af jord, vand og i skyernes overside. Se illustration.

Selvom telemåling foregår indenfor de atmosfæriske vinduer, forstyrres den alligevel i et vist omfang af spredning og absorption i atmosfæren.

Satellitters målinger er derfor lettere forvrænget og må korrigeres i den efterfølgende digitale billedbehandling.  
 

 


Telemåling i detaljer
IndledningRadar teknologiLandsat Falsk farveSpektral signaturVegetationskortlægningArealklassifikation
 
 
 
   Copyright 2000 - 2015 © European Space Agency. All rights reserved.