• fra vulkanens indre:
  • Lavastrøm
  • Lavakuppel
  • Pyroklastisk strøm
  • Vulkanske bomber
  • Askeregn
  • Gasudslip
  • Røgsøjle (askesky)
• fra vulkanens overflade
  • Vulkanske mudderstrømme
• Lavakuppelkollaps

• Tsunami
• Jordskælv

Lavastrøm: Lavastrømmen flyder normalt langsomt (m/sek. til m/dag), så befolkningen, der lever i nærheden af vulkanen, har mulighed for at slippe væk i tide. En typisk lavastrøm ligger i størrelsesordenen mellem 0,01 km³ og 10 km³. Lavaens udbredelse afhænger af hældning, overstrømningshastighed og udbruddets varighed. Lavastrømmen anretter skader på landskabet og sætter skove i brand.

Lavakuppel og lavakuppelkollaps: Inden en eksplosiv vulkan går i udbrud, kan der dannes en lavakuppel. Den kan udvide sig med op til 1 meter pr. dag og er særdeles ustabil. Når mængden af gas bliver for høj, eksploderer lavakuplen, og der opstår et udbrud (f.eks. Mount St. Helens).

Pyroklastisk strøm: Blandingen af varm gas og lavablokke kan resultere i kraftige eksplosioner eller lavakuppelkollapser. De kan nå en hastighed på over 400 km/t og er meget farlige.

Vulkanske bomber: Der udspys lavafragmenter, der stadig er viskos (dvs. delvist smeltet), med en diameter på over 65 mm. Mange får aerodynamiske former, når de slynges gennem luften.

Askeregn: Det fine materiale, der stammer fra den vulkanske bjergart. Den forekommer ved næsten alle eksplosive vulkanudbrud. Ved meget kraftige, eksplosive udbrud, føres asken (tefra) ud i den ydre atmosfære – den fineste aske kan føres hundredetusindvis af kilometer med en jetstrøm.

Gasudslip og vulkansk røgsøjle: VVulkanerne sender gasser ud i atmosfæren, primært H2O, CO2 og SO2. De ender som syreregn og forurening af vandområder. Desuden kan udbrudssøjlen (skyen) af vulkansk aske være farlig for lufttrafikken (Eyjafjallajökull, 2010), fordi mængden af aske, som et fly kan acceptere, ikke er kendt (en askesky kan nå op i flyvehøjde på fem minutter).

I ekstreme tilfælde, hvor der er store askeskyer over længere tid, påvirkes også klimaet. Temperaturerne kan falde, hvis askeskyen forhindrer sollyset i at nå Jordens overflade.

Lahars (mudder- og debrisstrømme): Strømme, der dannes af en blanding af vulkanske partikler og vand. Debrisstrømme er grovere og mindre sammenhængende end mudderstrømme.

Tsunami: Eksplosionen af Krakatau i 1883 udløste en tsunami, der ramte kystområderne i Java og Sumatra (Indonesien).

Jordskælv: Vulkansk aktivitet kan hænge sammen med seismisk aktivitet.