ESAEducationHjemVejr og klimaGlobale forandringerNaturkatastrofer
   
Forandring af kystlinien
Donau-deltaet
Olieforurening fra borerig
Skovrydning
Bardia National ParkCongobækkenetKameng-Sonitpur Elephant ReserveKilimanjaroRondoniaShillong og Guwahati
Is
Antarktis 2003Klimaforandringer og gletsjereGletscheres tilbagesmeltning i AlperneGletsjerisens bevægelseGletsjeranalyse ved hjælp af radarbillederMonitorering af gletschere i HimalayaTelemåling af is og sne
Urbanisering
CairoCordobaKathmanduHimalayaKathmandudalenLagos
Vegetation
Annapurna Conservation AreaForsvundet i AndesbjergeneNgorongoro Conservation AreaNiger-indlandsdeltaetSydamerika
 
 
 
 
 
printer friendly page
Borerig
Olieforurening fra borerig
 
Der har været adskillige alvorlige olieudslip fra olietankere, og for hver gang synes mediernes årvågenhed at øges. Det er imidlertid ikke kun de store spild, der udgør en trussel imod omgivelserne. Alle, også mindre spild, hvadenten de er sket ved beklagelige uheld eller forårsaget af en kaptajn, der spuler sine olietanke, er ødelæggende. Der er opgjort et skønnet udslip i havene på 3 mio. tons om året. Uheld på borerigge og olielækager fra rørledninger imellem offshore felter og hovedlandet er også en kilde til forurening af havene.

Der skal ikke meget olie til for at forårsage alvorlige skader. Olien lægger sig som en tynd film på havoverfladen. Den kan drive over store afstande, eller den kan bryde op og blande sig med havvand, såfremt det blæser tilstrækkeligt. Giftvirkningen af olieblandingen forhindrer optagelsen af vigtige næringsstoffer. Tabet af isolerende og vandafvisende egenskaber udgør andre skadelige indvirkninger på dyr, der lever i havet. Selv mindre udslip kan forårsage skader afhængigt af olietypen, endemisk vegetation, sæson, vindstyrke etc.  
 
ERS satellite
ERS-1 satellitten
Satellitovervågning
 
70% af Jordens overflade er dækket af hav, og det er umuligt at overvåge havene med traditionelle metoder såsom farvandsafmærkninger, skibe eller fly. Områderne er for store, og der er også problemer med bølger, tunge skyer og forskellige andre problematiske vilkår.

Imidlertid har satellitter i polære baner vist sig meget nyttige. De ”ser” ned på Jorden over en bred stribe og dækker store områder indenfor kort tid.

De mest effektive er radar satellitter. En radar belyser Jorden med en radarstråle og modtager den reflekterede energi. Det fremkomne billede ligner lidt et sort-hvidt foto. En olieplet vil ofte vise sig som en mørk plet eller linje imod en grå baggrund. Oliepletter fremkommer mørke på satellitbilledet, fordi olien gør havoverfladen mere glat, og reflektionen af radarstrålen mindskes hermed set i forhold til reflektionen fra en ren men også mere ru havoverflade.
 
 
I Norge er olieovervågningstjenesten etableret i samarbejde med Statens Forurenings Tilsyn, SFT, ved Tromsø Satellit Station (se web-adressen nedenfor). Tjenesten er baseret på data fra de europæiske radar satellitter ERS-1 Og ERS-2 samt Canada’s RADARSAT. Formålet med denne olieovervågning er at give myndighederne informationer om mulige olieudslip indenfor 2 timer efter en satellitoverflyvning.

Fly opererer koordineret sammen med satellittens bevægelse. Afhængigt af lagtykkelse og alder af oliepletten kan en olieplet bedst identificeres under vindforhold mellem 3 til 12 m/s. Under dette niveau fremtræder havet sort og over dette niveau meget lyst, hvilket gør identifikationen af oliepletten mere vanskelig.

Norwegian Pollution Control Authority (SFT)

Som ovenfor omtalt danner olie en tynd film på vandoverfladen. Tykkelsen kan være så lille som et molekyle svarende til 1/100.000 mm. Prøv at beregne hvor stort havareal 10 ltr. olie ville dække.
 
 
Oil dumped during cleaning operations
Olie udledt under rengøring
Overvågning af skibstrafik
 
Radar satellitter har også vist sig effektive i overvågningen af skibstrafik. Skibe fremtræder som en lys plet på et radarbillede. Hvis vinden holder sig under en hastighed på 10-15 m/s, kan skibskølvand også ses, hvilket giver mulighed for at se, i hvilken retning skibet sejler. En omhyggelig observatør af en radarskærm vil også opdage, at ofte er den lyse plet, der viser skibet, en smule adskilt fra kølvandet. Dette gab kan måles og benyttes I beregningen af skibets hastighed.
 
 
Opgaver
 
Download radarbillede taget fra satellitten ERS-1 i tæt dis den 25. november 1994. Den lyse plet ligner et skib, der ser ud til at lænse et olielignende materiale i Vesterhavet.

Men placeringen blev bestemt og i stedet blev en olieboreplatform fundet. Vejret var for dårligt til at fly kunne undersøge situationen. Et telefonopkald til chefinspektøren på platformen bekræftede, at de ved et uheld havde haft et olieudslip!

Den sagkyndige, der tolkede billedet, konkluderede hurtigt, hvornår udslippet var begyndt, og der var ingen mulighed for, at mandskabet på platformen kunne slippe udenom at fortælle sandheden!
 
 

Kan du finde ud af, i hvor lang tid forureningen fortsatte, før satellitten passerede henover området og tog billedet?

På billedet ses boreplatformen som en lys plet, mens den sorte stribe er olie. Den krummer sig, fordi vindretningen har ændret sig under udslippet.

For at løse opgaven er der yderligere to ting, du har brug for at vide: Du skal medregne, at vindhastigheden var 5 m/s under hele udslipsvarigheden, og du skal også vide, at en oliefilm driver i vindretningen med kun 3% af vindhastigheden.

Nu kan du arbejde med følgende spørgsmål:

Beregn hvor langt olien er drevet under hele udslipsperioden.
Hvornår og i hvilken retning skiftede vinden kurs efter at udslippet begyndte?
Idet du betragter informationerne fra billedet, prøv da at beregne varigheden af udslippet og bestem dato og tidspunkt for udslippets start. ERS satellitten befandt sig over området den 25. november, 1994 kl. 10:49 GMT (Orbit 17585 Frame: 2457). Lav en kort rapport over de resultater, du er nået frem til!

 
 
 


Olieforurening på havet
Inledning
Øvelser
Bidrag til et renere havHjælp! - en stor oliepøl er på vej mod kysten!
Mere på internettet
Norwegian Pollution Control Authority (SFT)
Eduspace - Software
LEOWorks 3
Eduspace - Download
Miljøkatastrofe på olieplatform (PDF)Hjælp! En stor oliepøl er på vej mod kysten!Hjælp! En stor oliepøl er på vej mod kysten! (brug af LEOWorks)Hjælp! En stor oliepøl er på vej mod kysten! (rapporteringsformular)Bidrag til et renere havBidrag til et renere hav (rapporteringsformular)Bidrag til et renere hav (LEOWorks)
 
 
 
   Copyright 2000 - 2014 © European Space Agency. All rights reserved.