 | | | | |
| | | | | |
|
Forandring af kystlinien Donau-deltaetOlieforurening fra borerigSkovrydning Bardia National ParkCongobækkenetKameng-Sonitpur Elephant ReserveKilimanjaroRondoniaShillong og GuwahatiIs Antarktis 2003Klimaforandringer og gletsjereGletscheres tilbagesmeltning i AlperneGletsjerisens bevægelseGletsjeranalyse ved hjælp af radarbillederMonitorering af gletschere i HimalayaTelemåling af is og sneUrbanisering CairoCordobaKathmanduHimalayaKathmandudalenLagosVegetation Annapurna Conservation AreaForsvundet i AndesbjergeneNgorongoro Conservation AreaNiger-indlandsdeltaetSydamerika
| | | | | | | Imja-gletsjeren
Imja-gletsjeren og Imja Tsho
Dette studie fokuserer specielt på Imja-gletsjeren, der vil blive analyseret med hensyn til udviklingen over de sidste 50 år. Imja-gletsjeren er beliggende ved 27,54°N og 86,56°Ø i Khumbu Himal (se figur 6 og 7 for beliggenheden i Khumbu Himal). Den udspringer på den vestlige side af Kali Himal og løber sammen med gletsjerne Lhotse Shar og Ambulapcha, før den løber ud i Imja Khola. Imja Tsho er den gletsjersø, der opstod i 1960’erne, og som stadig vokser med omkring 10 m pr. år.
Det gør den til en meget ustabil konstruktion, og den er en trussel mod befolkningen længere nede ad Dingboche og Imja Khola-dalen, som er den tættest befolkede sherpadal i Nepal. Omkring 28 millioner m3 opdæmmet vand et tæt på at oversvømme dalen i tilfælde af et gennembrud.
En del af Khumbu Himal med vigtige gletsjere og gletsjersøer
Imja Tsho med morænen af nedbrudt materiale, der ses i forgrunden.
Imja-gletsjeren og Imja Tsho (søen) er også blevet valgt til dette studium, fordi deres udvikling er veldokumenteret over de seneste 50 år. Området blev første gang landmæssigt opmålt, og der blev fremstillet kort i midten af 1950’erne. I de efterfølgende år er der blevet publiceret nogle få yderligere kartografiske produkter på samme eller lignende måde.
Med opsendelsen af de første jordobservationssatellitter i 1960’erne kan der herudover anvendes optiske billeder til påvisning af ændringerne af gletsjeren og søen. Og endnu senere blev der brugt luftfotos. Med opsendelsen af de første civile satellitter som LANDSAT Multispectral Scanner (MSS) i 1970’erne fødtes det tidsbaserede måleinstrument til brug for kortlægning af Jorden med “friske” data for hver 18 dage. Flere af disse instrumenter med højere rumlig opløsning og højere mætningsgrader dukkede op i 1980’erne og 1990’erne med LANDSAT Thematic Mapper (TM) og Enhanced Thematic Mapper Plus (ETM+) blandt flere andre.
Tilgængelighed af satellitobservationsdata for undersøgelsesområdet. Kilde: Gspurning, Kostka, Sulzer, 2004: Applicability of available Geodata in high mountain environmental research – examples from the Khumbu Himal Area (NEPAL).
| |
| | Monitorering af gletschere i Himalaya IndledningGletsjereUndersøgelsesområdetKhumbu-gletsjerenØvelser Beliggenhed af undersøgelsesområdet: Khumbu HimalUdvikling af gletsjersøer i Khumbu HimalTilbagetrækning af gletsjer ved Honku-gletsjerenMere på internettet Further ReadingEduspace - Software LEOWorks 3Eduspace - Download glacier_worksheet1.zipglacier_worksheet2.zipglacier_worksheet3.zip
|
